Nyheder9. juni 2011

Thomas Mygind hemmeligt gift

Efter mange år som kærester har tv-værten endelig fået papir på sin Regina
Thomas Mygind har endelig været nede på knæ og fået ja af sin Regina
Thomas Mygind har endelig været nede på knæ og fået ja af sin Regina
 Foto: All Over

Det er 12 år siden, at Thomas Mygind iført kakifarvede bermudashorts og overlevelsesstøvler fejede benene væk under Regina, da de forelskede sig under indspilningerne af den første Robinson-ekspedition i 1998.

Siden har de levet en forholdsvis anonym tilværelse sammen i deres hus i nærheden af Silkeborg. Og ligesom deres tilværelse var deres bryllup også meget afdæmpet, da de for små 3 uger siden sagde ja til hinanden.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/12e04cec62834bc4af466339a7417852.jpg


Thomas og Regina optræder meget sjældent offentlig sammen. Derfor findes der ikke ret mange nyere billeder af parret (Foto: TV3)

Læs også: Thomas Mygind: jul i en skurvogn

Selv om Thomas Mygind altid har været meget mådeholdende med, hvad han fortæller om sit privatliv, vil han gerne afsløre, at festen blev holdt hjemme i privaten.

- Det blev afgjort en af de mere mindeværdige dage herude i skovbrynet, siger tv-værten til Billed-Bladet og tilføjer:

- Ja, det er såmænd lige før, at det var de 12 års ventetid værd.

50-årige Thomas Mygind og hans 44-årige brud har aldrig fået børn, selv om tv-værten flere gange har sagt, at det var noget, han gerne ville.

Sponsoreret indhold