Nyheder15. juni 2023

Thomas kunne ikke overvære interview med Mette Frederiksen: Så henvendte hun sig til ham

En trappe op til fællesscenen på Folkemødet gjorde det umuligt for Thomas Beckmann Grosen at komme med til interviewet med Mette Frederiksen, men alligevel fik han en særlig oplevelse
Thomas Beckmann Grosen kunne ikke tilgå fællescenen, da Mette Frederiksen blev skulle interviewes til Folkemødet på Bornholm.
Thomas Beckmann Grosen kunne ikke tilgå fællescenen, da Mette Frederiksen blev skulle interviewes til Folkemødet på Bornholm.
 Foto: Signe Louise Frederikke Pedersen

Teltet hvor statsminister Mette Frederiksen torsdag skulle deltage i et interview på Folkemødet var tætpakket, da hun ankom. Men uden for sad en skuffet Thomas Beckmann Grosen.

Han havde netop forladt et andet arrangement på Folkemødet til fordel for statsministerens interview.

Thomas sidder i kørestol, men for at komme op i teltet skal man enten op ad en stejl bakke eller en trappe bygget til lejligheden.

Det gjorde det umuligt for ham at komme op til teltet, men alligevel fik han sig en ganske særlig oplevelse med statsministeren.

Mette Frederiksen gik nemlig ad samme vej mod teltet og forstod situationen.

Til SE og HØR forklarer Thomas Beckmann Grosen at hun reagerede på hans skuffelse.

- Hun sagde, at hun ville tage det med videre.

Ifølge to af Thomas' hjælpere tilbød Mette Frederiksens livvagter at løfte ham op, men kørestolen er alt for tung.

- Jeg tror, det var en endnu større oplevelse det her, end det ellers ville have været, forklarer den ene hjælper.

Sponsoreret indhold