Nyheder26. november 2003

THOMAS FRA IDOLS: PÅ DRUK

Det var en kæmpe-kæp TV3’s ”Idols”-stjerne Thomas Kristiansen havde fået placeret i øret, da han var til afterparty for Danmarks Radios ”Stjerne for en aften” på Park Café i København. Og produktionsselskabet Bastard Film, der producerer programmet ”Insider” for Line Baun Danielsens TV3-aftenflade ”Krimi-aften”, filmede det glad, da de alligevel var i byen for at skildre københavnske dørmænds lidet misundelsesværdige arbejde. – Ja, det var jo Jay-Day – den dag de slipper Tuborgs julebryg.
https://imgix.seoghoer.dk/media/4590a56941f640dfaa6452d4a1de1786.jpg

Og jeg drikker ikke normalt, så det slog så at sige benene væk under mig, siger Thomas Kristiansen efterfølgende. - Thomas og jeg havde været på Park. Og Thomas var blevet alvorligt fuld. Da vi skulle forlade stedet ved halvto-tiden, var han ikke i stand til at gå selv. Jeg så godt, det blev filmet, men var egentlig mest interesseret i at få ham helskindet hjem. Og dørmændene hjalp ham hen i taxaen, hvor jeg ventede, siger Michael Christensen, der nu er fortid i "Idols". - Jeg var ikke fuld, men Thomas havde fået rigeligt at drikke. Kun at drikke. Jeg hørte godt, at dørmanden mente, at han havde indtaget noget andet, men jeg var sammen med ham hele aftenen, og det er 100 procent sikkert, at han ikke havde taget noget narko, siger Michael. - Jeg ryger sgu ikke engang. Jeg er ikke flov, det er lidt pinligt, når man skal se sig selv i den situation i TV. Men hva' fa'n … Jeg er jo ung, og det er den slags, der sker, siger Thomas til SE og HØR. Se de "stive" billeder i ugens blad.

Sponsoreret indhold