Nyheder27. oktober 2017

Thomas fik afslag fra balletskolen: Jeg blev ked af det

I aften foregår "Vild med dans" på Det Kgl. Teater, men allerede som 10-årig forsøgte Thomas Evers Poulsen at komme ind på teatret. Han var nemlig til optagelsesprøve på balletskolen, men blev afvist ved den allersidste test
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/cp.jpg
 Foto: Claus Poulsen

I aften indtager "Vild med dans" Det Kgl. Teater og for en af de profesionelle dansere, så er det en drøm, der går i opfyldelse, når han i aften står på Gamle Scene.

Allerede som 10-årig forsøgte Thomas Evers Poulsen nemlig at få adgang til det prestigefyldte teater, da han gik til optagelsesprøve på Den Kgl. Balletskole.

- Der i foråret 1988 var jeg derinde, og jeg kom videre fra optagelsesprøven til et seks ugers forløb, hvor jeg tog toget fra Nykøbing Falster, og jeg kom til det sidste lægetjek, hvor jeg så blev kasseret, fortæller Thomas til SE og HØR.

Inden afslaget havde familien allerede snakket om, hvordan de skulle få det til at fungere, hvis Thomas skulle flytte fra Nykøbing Falster til København.

- Vi troede jo, at jeg ville komme ind. Min mormor boede i Hvidovre, og vi havde aftalt, at jeg kunne bo hos hende. Så det var virkelig sådan "nå", fortæller Thomas.

Blev du ked af det, da du fik afslag?

- Det gjorde jeg. Men man kan sige, at jeg var ti år, og så er man også hurtigt videre, fortæller Thomas, der altså lod skuffelsen hænge ved ham alt for længe.

Thomas danser med Dak

Når Thomas Evers Poulsen går på gulvet i "Vild med dans" er det i år med dansepartneren Dak Wichangoen.

Hun lod i fredags tårerne trille i programmet.

Dak Wichangoen er normalt et stort smil, når hun lader sig føre rundt af Thomas Evers Poulsen på gulvet i "Vild med dans", men i fredags lod kokken Dak tv-seerne komme tæt på den hjerteknusende oplevelse, der faktisk var startskuddet til, at hun sagde ja til at være med i showet. Et hårdt brud med en ekskæreste, hun havde været sammen med i ti år, vendte nemlig op og ned på hendes liv. - Jeg mistede mig selv i en alder af 30 år. Jeg troede, jeg havde fundet mig selv og min plads i livet, og pludselig måtte jeg starte helt fra bunden, fortalte Dak til Ritzau efter showet. - Men hvor går man hen og finder sig selv? Det er kommet bag på mig, at det er her i "Vild med dans". Men den glæde, der er ved at være her og være sammen med folk, hjælper mig til at finde mig selv igen. I udsendelsen fredag aften fortalte kokken, hvordan ekskæresten havde levet et dobbeltliv, og hvordan det knuste hende at finde ud af det. Til at starte med lagde hun al sin energi i sit job, og først sagde hun faktisk nej til at være med i "Vild med dans".

Sponsoreret indhold