Nyheder30. oktober 2011

Thomas Eje troede han skulle dø

Den 54-årige komiker mindes en nærdødsoplevelse i et fly
Thomas Eje har levet et turbulent liv
Thomas Eje har levet et turbulent liv
 Foto: All Over Press

Thomas Eje har levet et turbulent liv, og selvom han både har pilotuddannelse og er ejer af et fly, fandt en af hans livs værste oplevelser netop sted i et passagersæde i 10 kilometers højde.

- Jeg har aldrig været så bange. Jeg var fuldstændig sikker på, at flyet ville brække over på midten. Og at det ikke gjorde det, vidner virkelig om, hvor godt de er bygget, siger den 54-årige komiker til bt.dk.

Han var så bange, at han var helt overbevist om at han skulle dø.

- Jeg tænkte bare, 'nu har jeg slået min sidste skid, joker han.

Episoden fandt sted, da han var i starten af 20erne. Sidan da har han selv taget en pilotuddannelse, og han kan derfor forklare, hvad det var der skete dengang.

- Vi røg ind i det man i fagsprog kalder kraftig turbulens. Det var virkelig med livet i hænderne. Vi blev kastet rundt i flyet og man kunne simpelthen se, hvordan hele flyskroget vred sig, forklarer han.

Sponsoreret indhold