Nyheder3. juni 2008

THOMAS EJE: NEDTUR I LAS VEGAS

Entertainerens forsøg på at slå igennem som Tom Dane i USA er floppet for anden gang
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/kendte-danmark/ejes-nedtur-stort-jpg.jpg

Thomas Ejes andet forsøg på at slå igennem i Las Vegas er foreløbig endt i den totale nedtur. Han er taget af plakaten efter ganske få optrædener på The Steve Wyrick Theatre.

Som SE og HØR skrev for tre uger siden forløb forpremieren den 9. maj alt andet end godt. Og det gik fra skidt til værre. Gallapremieren ugen efter var en katastrofe.

Lysmanden skred fra teatret umiddelbart før forestillingen, så Thomas Eje selv måtte dirigere lyset fra scenen. Og da han spillede på sin elguitar, hev en eller anden stikket ud, så han pludselig stod uden lyd. Sådan væltede uheldene ind over et show, der i forvejen led af dårlig forberedelse og en påfaldende mangel på tempo og dynamik.

- Grunden er først og fremmest, at de arbejdsbetingelser, jeg blev budt som lejer af teatret, viste sig at være langtfra optimale, og dernæst må jeg konstatere, at det er en dyr "fornøjelse" at markedsføre sig selv i Las Vegas uden assistance fra teatret, lyder det i en pressemeddelelse fra Thomas Eje.

Den tidligere Linie 3'er, der har indset at Las Vegas-eventyr ikke får en happy end, vender i løbet af året tilbage til Europa. Hvilket land, det bliver til, ved han endnu ikke.

Læs mere i ugens SE og HØR.


Sponsoreret indhold