Nyheder18. januar 2010

Thomas Buttenschøn: Tilbage med fuld livskraft

Trods sygdom har den finurlige troubadour masser af gåpåmod og sin 3. plade klar
Humøret fejler ikke noget hos Thomas Buttenschøn
Humøret fejler ikke noget hos Thomas Buttenschøn
 Foto: All Over

24-årige Thomas Buttenschøn har aldrig lagt skjul på, at han er født med hivsmitte. Han bærer rundt på en sygdom, som han skal tage sine forbehold over for, men som han kan leve med og ikke nødvendigvis dør af.

Det har i alle tilfælde aldrig holdt ham tilbage, når det drejer sig om det, der er benzinen på hans livsmotor, nemlig hans musik og lysten til at spille.

Nu er han klar med sin 3. plade, der hedder "Køter", og som er på gaden den 22. februar. Allerede nu råspilles nummeret "God Damn" på landets radiostationer.

Og den finurlige, århusianske troubadour glæder sig faktisk helt vildt.

- Jeg har virkelig en god fornemmelse i maven. Det betyder selvfølgelig også, at jeg kan blive slemt skuffet. Men det føles godt, siger han i en pressemeddelelse.

Temaet for pladens sange er op- og nedturene i parforholdet, hvor Thomas måske nok holder det konkrete i sit privatliv for sig selv, men alligevel bygger sine sange på sine personlige oplevelser.

- Det gode er, at når man har det dårligt, så ved man også, at det bliver fedt igen, siger han og er et levende udtryk for al den livskraft, han indeholder.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/se-og-hoer/2010/musik/januar/thomas-butteschoen300-jpg.jpg


Thomas Buttenschøn (Pressebillede)

Sponsoreret indhold