Nyheder 21. august 2017

Thomas Blachman: Elsker at være sammen med mine børn

At være skilsmisseforælder er ikke altid helt nemt. Det ved Thomas Blachman alt om. Derfor prioriterer han også sine to børn, når de er hos ham.
(Foto: Mikael Rieck)

I den brede befolkning er Thomas Blachman nok mest kendt som den hudløst ærlige og kritiske dommer i ”X Factor”, og hans skarpe tunge har vundet ham mange fans og fjender.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Selvom han har været dommer i ”X Factor” i otte sæsoner, har Blachman kun formået at føre en enkelt musikartist til sejr. I 2014 vandt han talentshowet med duoen Anthony og Jasmin.

Alligevel er Thomas Blachman stadig brandvarm på ”X Factor”.

– Min interesse for amatører og unge mennesker, der skal navigeres, får en chance, og jeg nyder responsen. Jeg kan sgu ikke lade være, smiler ”X Factor”-koryfæet, som også under showet kræver tid til sine unger.

– Min datter (Ramona, red.) er lige blevet ti, og Henry er 15 og skal på efterskole. Jeg har kun mine børn halvdelen af tiden, men når jeg har dem, insisterer jeg sgu på at se dem fem-seks timer om dagen. Det gør jeg sgu! cementerer den kærlige far.

Privat danner den garvede "X Factor"-dommer par med den billedskønne kunstner Sarah Louise Schackinger, og tilsammen har de tre børn.

Blachman smed vielsesringen

Thomas Blachman har Ramona og Henry sammen med ekskonen Viola Heyn-Johnsen, og Sarah Louise har sønnen Joshua på 12 år fra et tidligere forhold.

Blachman vagte opsigt under den sidste sæson af "X Factor" ved at smide vielsesringen, hvilket fik rygterne til at svirre om en mulig skilsmisse.

Dengang havde den skaldede mand med den skarpe tunge ingen kommentarer til at starte med, men han forklarede senere til Ekstra Bladet, at det skyldtes eksem og ikke ægteskabelige problemer mellem parret, der nok er gift, men som har hver deres bolig.

X Factor slutter

Efter et årti som Danmarks Radios underholdningskæmpe stopper X Factor efter næste sæson. Dermed er det slut med talentjagten i 2018.

Det fortæller DR's mediedirektør, Henriette Marienlund.

- Vi har en ny sæson, der bliver sendt ud i 2018, men derefter lukker vi programmet.

- Det har været et vidunderligt og godt program for DR. Det har samlet et meget bredt publikum på tværs af alder, køn og geografi. Og det har vist en stor del af Danmark, siger mediedirektøren.

DR har truffet beslutningen for at gøre plads til nye idéer og ikke mindst for at producere dansk underholdning. X Factor konceptet et internationalt koncept, der blev købt i 2007.

Læs mere om dette års X Factor, hvor Sanne Salomonsen er ny dommer, i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu. 

Sponsoreret indhold