GALLERI: Tereza døde som baby - i dag er hun lækker model

Nogle gange overgår fantasien virkeligheden.

Tereza døde som baby - i dag er hun lækker model.

Den 22-årige pige fra Helsingør-egnen kan stadig græde, når moderen Christina fortæller hende om, da hun blev genoplivet.

Men hun kan også glæde sig over, at det endte godt.

Den smukke 22-årige pige er bogstavelig talt gået fra at være død til at være dødlækker. Hun forsvandt fra denne verden som spæd, men blev genoplivet som en anden mirakelbaby – og selv 22 år efter bliver hun dybt rørt, når hendes mor Christina, 48, genopfrisker den barske historie. – Jeg vidste jo godt, jeg blev genoplivet, men alle detaljerne kendte jeg ikke, smiler Tereza Rocha Prazeres, mens øjnene bliver blanke. Mor har også svært ved at holde tårerne tilbage, mens hun fortæller hjemme i køkkenet i rækkehuset ved Helsingør. – Jeg har aldrig haft problemer med at blive gravid, og Tereza var et rigtigt ønskebarn, smiler Christina. Problemerne begyndte, da hun flere gange op til fødslen skiftede jordemor. – Den sidste regnede simpelthen forkert med tre uger. I forvejen var Tereza meget lille, så man troede ikke, hun tog på længere, og satte fødslen i gang, fortæller mor, som fik en lille pige på 2700 gram. – Jeg havde frygtet et fugleskræmsel, men hun var bare meget lille og fin, griner Christina.

Som med alle andre babyer faldt vægten dog en smule, og ved hjemkomsten vejede Tereza 2.334 gram og målte 46 centimeter. – Hun havde også lidt gulsot, men det var o.k. – og jeg havde altså to børn hjemme at tage vare på, fortæller Christina. Da Tereza var otte dage gammel, begyndte problemerne. Tereza virkede slap. Noget var helt galt, og Christina turde ikke andet end tage på Hvidovre Hospital. – Hun lå på grænsen til at komme i lyskasse (til behandling af gulsot, red.), og jeg var gerne blevet på sygehuset, men der var ikke plads. På det tidspunkt vejede hun omkring 2.000 gram og var for svag til at blive ammet, så jeg måtte malke ud. Da jeg skiftede hende, sagde hun ”Atjuu”, og så kom der noget ud af næsen. - Jeg troede, det stadig var noget af fostervandet, men i virkeligheden var hun slemt forkølet. - Jeg lagde hende på mit bryst og satte mig i stuen, mens hun fik lidt mad. Jeg turde dårligt kigge på hende. - Da min mand kom hjem ved midnat, ville jeg på sygehuset, men han mente bare, jeg var stresset. - Pludselig kiggede han på babyen og råbte: ”Hvordan er det, hun ser ud? Hun er død!”. Både Christina og Tereza smågræder over den barske historie, favner om hinanden – men smiler snart igen. Mens Christina kæmpede for at skaffe en ambulance, holdt Terezas nu afdøde far sin lille baby. – Det varede som en evighed med den ambulance, men fra døren hørte jeg den smukkeste bøn: ”Kære Gud, behold ikke min pige ...”, og min mand var altså ikke troende. Heldigvis havde han været soldat og lært førstehjælp. - Han begyndte at puste luft i hende, men kunne mærke, at noget blokerede, så i stedet sugede han af alle kræfter – og fik pludselig en klump i munden. Derefter kunne han puste luft i hende. På hospitalet arbejdede de videre med hende, og da de kom med Terezas tæppe, troede jeg, det var slut, indtil jeg så en lille arm stikke op. Hendes far var en helt – han havde reddet hendes liv.