Tekniske problemer: Du kan IKKE købe billetter hos DSB

Fredag eftermiddag er det ikke muligt for rejsende at købe billetter via DSBs app eller DSB Netbutik.
Det oplyser DSB på sin hjemmeside.
- Der er i øjeblikket problemer med betalinger i DSB Netbutik og DSB App, lyder det.
SE og HØR har været i kontakt med pressevagten hos DSB, der oplyser, at problemet har stået på siden fredag eftermiddag.
- Vi registrerede problemet ved en 13.30-tiden, så blev det løst, og nu er det opstået igen.
Han fortæller videre, at rejsende dog har mulighed for at købe billetter ved automater, 7-Eleven-butikker - derudover fungerer Rejsekortet.
Pressevagten kan dog ikke sige noget om, hvornår problemet bliver løst.
- Jeg har ikke nogen tidshorisont, siger han.
- Hvad skal rejsende med DSB gøre, hvis de oplever problemer med køb af billetter?
- Så skal de henvende sig til vores personale.
SE og HØR følger sagen.