Tech24. august 2022

Test af Sennheiser Momentum 4 Wireless: Batteri og bas er rigtig god til prisen

Sennheiser Momentum 4 Wireless er fjerde skud i en serie af over-ear-hovedtelefoner
Det er en klods af et etui, som hovedtelefonen leveres i. Og du kan desværre ikke folde modellen helt sammen. Det er ærgerligt.
Det er en klods af et etui, som hovedtelefonen leveres i. Og du kan desværre ikke folde modellen helt sammen. Det er ærgerligt.
 Foto: Sennheiser

Lad os begynde med det indlysende: Nej, der mangler ikke hovedtelefoner på det danske elektronikmarked.

Vi nærmest svømmer i både stærke varemærker og billigere knockoffs, når vi sætter Google på overarbejde for at finde et nyt "lytteapparat". Eller besværer os ned i nærmeste Power og Elgiganten.

Det er som udgangspunkt godt, men det betyder også, at du nemt kan ende mere forvirret end oplyst. Der er ganske enkelt alt for mange hovedtelefoner, som ligner hinanden derude. Og meget pr-snak der i sidste ende intet betyder for dig som gennemsnitlig forbruger.

Derfor er der for alvor dømt hjemmearbejde, hvis du samtidig ønsker at opgradere med en af kendte modeller, du måske allerede ejer.

Får man overhovedet mere for pengene? Eller er der skruet på nogle ord og specifikationer for at få "nyheden" til at se bedre ud, end den er?

MOMENTUM 4 minder i form og funktion om topmodellen fra Sony. Den er bare billigere.
MOMENTUM 4 minder i form og funktion om topmodellen fra Sony. Den er bare billigere.
 Foto: Sennheiser

Heldigvis er svaret det første, når det gælder de nyeste (og opgraderede) over-ear-hovedtelefoner fra Sennheiser.

Momentum 4 Wireless hedder modellen, som SE og HØR de seneste uger har haft en tur på testbænken.

Og modellen udmærker sig på flere områder som både en værdig opfølger til forgængeren, der kom for godt tre år siden. Og ikke mindst som et stærkt alternativ til selv dyrere modeller fra for eksempel Sony og Apple.

Det betyder, at selvom du allerede ejer forgængere i serien, så vil du sandsynligvis få stor glæde af at opgradere. Modellen sidder nemlig bedre på hovedet end før, er mere lækkert bygget, og så er batterilevetiden steget til imponerende 60 timer.

Lydkvaliteten er klart forbedret i MOMENTUM 4, og der er mere bas at hente for dem, der elsker det.
Lydkvaliteten er klart forbedret i MOMENTUM 4, og der er mere bas at hente for dem, der elsker det.
 Foto: Sennheiser

En væsentlig forbedring er også lydkvaliteten, der er langt mere afbalanceret og "mere basset" end tidligere. Det er rigtigt godt.

Samtalekvaliteten under samtaler er som på de fleste andre modeller lidt "on and off". Vil du have garantier en ordentlig lydkvalitet under samtaler, skal der en ledning til.

Sådan er det bare med Bluetooth.

Jeg tror ikke, at mange vil fortabe sig i måden, du med touch kan kontrollere volumen og støjreduktion.

Det virker godt, men er i sidste ende ikke afgørende. Altså medmindre app og touchkontrol er katastrofalt bygget, hvilket heldigvis ikke er tilfældet her.

De meget bløde ørepuder kan give dig våde ører

SE og HØR's vurdering

Hvis du går meget op i støjreduktion, er Sony dog fortsat markant bedre. Men til prisen på lige over 2500 kroner får du fin støjreduktion og som allerede nævnt rigtig batteritid og lydkvalitet.

Det trækker en smule ned, at de meget bløde ørepuder kan give dig våde ører på en af de meget varme sommerdage, vi har haft i år. Det er i hvert fald noget, du skal være opmærksom på, hvis du planlægger at bruge dem over det hele dagen igennem.

Til lidt over 2500 koner får du ganske enkelt rigtigt meget for pengene

SE og HØR's vurdering

Derimod sidder modellen fremragende og presser ikke på hovedet, som andre modeller kan gøre.

Det trækker - helt som i Sonys nyeste topmodel WH-1000XM5 - ligedes ned, at hovedtelefonen ikke kan klappes effektivt sammen.

Du kan vende ørepuderne ind, men ikke klappe hele hovedtelefonen sammen. Og det medfølgende etui er en klods - helt som Sonys.

Fem ud af seks stjerner

SE og HØR giver Sennheiser Momentum 4 Wireless fem ud af seks mulige stjerner.

Der er nemlig op mod 1000 kroner og nogle gange mere at spare i forhold til andre topmodeller fra mærkevareproducenter som Sony og Apple.

Samlet er modellen fra Sennheiser så god, at det er svært at argumentere for, hvorfor du skulle købe en dyrere model.

Til lidt over 2500 koner får du ganske enkelt rigtigt meget for pengene og med så små kompromisser, at de fleste vil kunne leve fint med dem.

Sponsoreret indhold