Annonce
Tech14 timer siden

Sennheisers nye luksus-hovedtelefon HDB 630 koster dig 4000 kroner: - Lyder fantastisk men...

High-end hovedtelefon lægger op til et lydeventyr til kræsne ører, men kan skuffe nogen på støjfronten og kræver tålmodighed fra brugeren
Det er meget en smagssag, hvor voldsomt verden skal være lukket ude. Derfor vil støjreduktionen i den nye model helt sikkert være fint nok for nogen, men ikke alle.
Det er meget en smagssag, hvor voldsomt verden skal være lukket ude. Derfor vil støjreduktionen i den nye model helt sikkert være fint nok for nogen, men ikke alle.
 Foto: Sennheiser
Annonce

LÆS OGSÅ: Nye hovedtelefoner - kan de slå Sony og Bose?

Det er ikke hver dag, man hiver 4000 kroner op af lommen for et sæt trådløse hovedtelefoner.

Men det er lige præcis (minus en krone, red.), hvad Sennheiser håber, du vil gøre med deres nyeste model, HDB 630. For pengene får du ikke bare en almindelig bærbar lydoplevelse. Du får et stykke lydteknologi, der lover at tage kampen op mod både Sony, Bose og Apple.

Spørgsmålet er bare det, vi kæmper med hver gang, der skal anmeldes et nyt produkt: Er det virkelig pengene værd?

Der følger en særlig Bluetooth-dongle med i salgskassen til dem, der er ekstra kræsne, når det gælder trådløs lyd.
Der følger en særlig Bluetooth-dongle med i salgskassen til dem, der er ekstra kræsne, når det gælder trådløs lyd.
 Foto: Sennheiser

På papiret ligner Sennheiser HDB 630 i hvert fald alt, hvad en moderne lydelsker kan drømme om: Et design, der oser af overskud og førsteklasses materialer. En lyd, der ifølge andre anmeldere ligger milevidt over det meste på markedet. Og en app, der giver dig mulighed for at finjustere dine indstillinger, som var du din egen lydtekniker.

Men for den almindelige forbruger, der bare vil have god lyd uden for meget bøvl, er det måske ikke helt så enkelt.

Annonce

Under vores test - der blev delt mellem to medlemmer af redaktionen - er dommen over lyden: tæt på perfektion.

Vi oplevede en balanceret, naturlig og dyb lyd, hvor både detaljer og instrumentplacering står knivskarpt. Især mellemtonen – altså stemmer og instrumenter som guitar og klaver – er virkelig imponerende.

Du skal dog arbejde for den perfekte lyd via den medfølgende app så i spil. Den giver adgang til noget, mange audiofile har drømt om i årevis. Nemlig en equalizer, hvor du selv kan justere præcist, hvilke frekvenser der skal løftes eller dæmpes.

Annonce

Du kan skræddersy lyden til din egen smag, og det gør HDB 630 til en slags "Swiss army knife" i hovedtelefonform.

Du kan endda sammenligne din egen lyd med fabrikslyden med ét tryk. Det er smart, men det kræver også, at man gider bruge tid på det.

Det følger med i etuiet.
Det følger med i etuiet.
 Foto: Sennheiser

Men det er ikke alt, der spiller lige godt. For selvom lyden er imponerende, halter støjreduktionen lidt bagefter, især hvis man sammenligner med Bose eller Sony, som begge har sat barren højt på det område.

Modellen lukker meget ude, men ikke alt. Og i den her prisklasse bør man forvente det absolut bedste.

Annonce

I praksis betyder det, at du sagtens kan nyde en stille bustur eller arbejdsdag med HDB 630, men hvis du forventer at forsvinde helt væk fra verden, bliver du måske skuffet.

Til gengæld slipper du for det sus og baggrundsstøj, som nogle andre støjreducerende modeller kan have. Og det kan være mindst lige så vigtigt for mange.

Annonce

Komforten er en blandet oplevelse. Selve vægten (311 gram, red.) er forholdsvist lav, og polstringen er blød og luksuriøs.

Hvis du har store ører, kan det begynde at klemme efter en times tid. Ørekopperne kan drejes og foldes, hvilket er smart på farten.

Men den fleksibilitet gør også, at hovedtelefonerne kan komme til at sidde skævt, og det kan påvirke lyden negativt.

I et marked med mange gode hovedtelefoner, som også er billigere, skal Sennheiser arbejde for at overbevise køberne.
I et marked med mange gode hovedtelefoner, som også er billigere, skal Sennheiser arbejde for at overbevise køberne.
 Foto: Sennheiser
Annonce

Når det gælder forbindelse og batteri, er der til gengæld ikke meget at klage over.

Hovedtelefonerne kan kobles til stort set alt: Bluetooth, USB-C, jackstik og en medfølgende USB-dongle, som sikrer lav forsinkelse, især til gaming og film.

Batteriet holder op til 60 timer, og en hurtigladning på 10 minutter giver dig hele syv timers brug. Det er ekstremt praktisk, og en klar fordel for folk, der hader at tænke på strøm.

Annonce

Men vi kommer ikke udenom prisen: 4000 kroner. Det er langt over, hvad mange er villige til at give for et sæt hovedtelefoner og sætter Sennheiser i en svær position.

For det er tydeligt, at HDB 630 ikke er lavet til alle. De er ikke til dem, der bare vil have et "sæt gode hovedtelefoner". De er til dem, der virkelig går op i lyd, og som gerne bruger tid på at justere, tilpasse og analysere.

Sennheiser HDB 630 er med andre ord en drøm for lydnørder og en udfordring for alle andre.

Den lyder fænomenalt, men stiller krav til både pasform, tålmodighed og pengepung. Støjreduktionen kunne være bedre, men det opvejes af lydens kvalitet og detaljegrad.

Så spørgsmålet er: Vil du høre alt? Eller vil du bare høre nok? Svaret koster 4000 kroner.

Annonce

Sponsoreret indhold