Tech6. oktober 2022

Ny priskrig i Danmark: Dumper mobilpriserne

Teleselskabet 3 har netop affyret det seneste skud i krigen om de danske mobilkunder
Med en pris på 39 kroner om måneden er det nye abonnement særligt attraktivt for børn og unge, der bare skal have adgang til noget taletid og en datapakke.
Med en pris på 39 kroner om måneden er det nye abonnement særligt attraktivt for børn og unge, der bare skal have adgang til noget taletid og en datapakke.
 Foto: Kasper Palsnov/Ritzau Scanpi

For kort tid siden fik Danmark endnu et mobilselskab. Det hedder Flexii og kan blive begyndelsen på en ny mobil priskrig herhjemme.

Det er officielt Teleselskabet 3, der står bag udfordringen af et mobilmarked, hvor prisen for at have et abonnement den seneste tid har været svagt stigende.

Men nu går det altså den anden ved med en startpris på blot 39 kroner om måneden.

Prisen stiger ganske vist senere til 69 kroner - men først om et år. Og det koster ikke noget at oprette abonnementet, som er uden binding.

Så meget sparer du

Ifølge data fra Telepristjek er der mange penge at spare på det nye abonnement.

Laveste pris for abonnementet, som Flexii tager enten 39 eller 59 kroner for, er i dag henholdvis 89 eller 109 kroner om måneden. Det svarer til en årlig besparelse på 600 kroner.

Vælger man abonnementet med 100 gigabyte data og fri tale, er den årlige besparelse endnu større. Nemlig 840 kroner.

For 39 kroner om måneden får man 20 gigabyte data, der også kan bruges under rejser i EU. Og der er fri tale med i prisen, uanset hvilket abonnement du vælger.

Har du brug for mere data, koster abonnementet med 50 gigabyte for 59 kroner om måneden. Og 100 gigabyte koster 79 kroner.

I begge tilfælde er der dog kun 20 gigabyte data med under rejser i EU - helt som i abonnementet til 39 kroner om måneden.

Alle priser er pr. måned, og man er altså ikke bundet, selvom Flexii lover den samme lave pris et år frem.

Kravet for at tage imod tilbuddet er dog, at man er i stand til at selvbetjene sig selv på nettet. Og så skal du kunne leve uden adgang til 5G.

Det er heller ikke mulighed for at få et elektronisk simkort, kaldet eSIM. Du skal altså vente på at få et fysisk simkort tilsendt. Men det kan komme senere, fortæller selskabets pressetalsmand til SE og HØR.

Sponsoreret indhold