Nyheder18. oktober 2008

Talent 2008: Alle finalister fundet

Den sidste semifinale bød på overraskelser og uventede finalister, der nu kan gøre sig klar til den store finale på fredag
Seernes afstemning overraskede dommer Julie Steincke, som måtte træffe en svær beslutning
Seernes afstemning overraskede dommer Julie Steincke, som måtte træffe en svær beslutning
 Foto: Michael Medgyesi

Det var ganske overraskende, at seerne sendte den bleklædte dansegruppe "Ground Elements" direkte videre og efterlod dommerne med det hårde valg mellem den syngende bager, Thomas Pedersen, og de charmerende brødre i "Matoni Band".

- Det var fuldstændig uventet. Jeg troede, enten Thomas eller "Matoni Band" ville ryge direkte videre, fortæller Julie Steincke, da kameraerne blev slukket.

Men valget skulle træffes og den ellers så søde dommer, måtte træffe den svære beslutning.

- Jeg ved, at Thomas har en stor karriere foran sig, men "Matoni" har brug for en hjælpende hånd - så det fik de. Men det var det absolut sværeste valg, jeg har måtte tage under showet, siger Julie og kaster et blik mod Thomas fra Farsø, der tydeligvis er skuffet over at skulle vende tilbage til bagerbutikken med det samme.

Når den store talentfinale går i luften på fredag den 24. oktober, bliver det med otte særprægede talenter, der hver især kæmper om 100.000 kroner og titlen som årets talent.

Finalisterne er:

Robotdrengene Nick og Jeppe (Electric boogie dans)
Alex Thavayogavanian (Michael Jackson dans)
Niklas Milling Pedersen (Hip hop dans)
Ragnar (Sang og guitar)
Merrylu (Slangemenneske)
Maya Bella Udwin Rømer (Sang)
Ground Elements (Hip hop dans)
Matoni Band (Instrumental musik)

Sponsoreret indhold