Nyheder10. oktober 2009

"Talent 09": Sød musik

Søskendeparret Camilla og Jonas charmerede sig direkte videre sammen med rapperen Kalle Pimp, mens Jeppe og hans trækbasun først kom med efter omkamp
Af af
Jeppe og hans trækbasun måtte i omkamp
Jeppe og hans trækbasun måtte i omkamp
 Foto: DR

Seerne kunne ikke stå for søskendeparret Camilla og Jonas fra Vejle-området, som på guitar og fløjte charmerede sig direkte ind i hjerterne på DR's mange unge seere sammen med rapperen Kalle Pimp.

Jonas er 12 år og vandt allerede som 10-årig en konkurrence blandt dygtige musiske børn. Præmien var at medvirke i "Sigurd Barrett og DR SymfoniOrkestret" under adskillige koncerter, og de 2 søskendes helt store drøm er da også at indspille en cd.

Kalle Pimp hedder i virkeligheden også Kasper Ejnar Glyngfeldt Larsen og var den første til at servere gangsta-rap i DR's succesprogram, der måske netop derfor rammer plet hos de unge, mens de ældre seere hygger sig med konkurrentens "Vild med dans".

Kalle Pimp har dog også en blød side som familiefaderen, der bor i Horsens sammen med sin kone og deres 2 små børn.

Jokeren og Nikolaj Koppel sendte derefter også 15-årige Jeppe fra Herning videre til semifinalen efter hans tyroleroptræden på trækbasun. Jeppe Thomsen går i 8. klasse og bruger en stor del af fritiden på at spille i Herning Garden. Vinder han "Talent 09", vil han købe flere instrumenter.

Hella Joofs favorit i omkampen var danseren Seya, som altså måtte forlade showet sammen med sangerinden Maria Hasselager, den dansende sanger Sigmund og pedal-atleten Nikolaj Moestrup på ethjulet cykel.

Sponsoreret indhold