Nyheder4. sep. 2009
"Talent '09": Blodbad
Aftenens udskilning er hård og kontant, for dommerne har sendt alt for mange videre og må nu knuse mange deltageres drømme
Af: af Stine Schou

Dommer panelet er klar til at lade hammeren falde
Foto: Niels S. AndersenAnnonce
Dommerne har sendt 69 talenter videre, men der er kun 28 pladser i finaleudsendelserne. Derfor er der lagt op til det store blodbad, når Hella, Nikolaj og Jokeren i aften smider fløjshandskerne.
Men inden den barske udskillelse skal dommerne se de sidste håbefulde auditiondeltagere, og også her er der nogle stykker, der klarer skærene og havner i den alt for store bruttogruppe.
Efter TV-Avisen løfter dommerne så sløret for, hvad de virkelig mener om skeer i ansigtet, imitation af dyrelyde og den syngende rengøringsduo, Maria og Michael, og seerne får at vide, hvem der går videre til liveudsendelserne.
Vinderen af hele molevitten løber i sidste ende af med 250.000 kroner.