Nyheder15. februar 2007

TAKE THAT : VANDT BRIT AWARD

Det er 11 år siden, de sidst var til Brit Awards og Take That drengene var spændte og nervøse
https://imgix.seoghoer.dk/media/dfd5a64b34004e6686da6fb76612a36e.jpg

Bandet, der er gendannet uden Robbie Williams, var nomineret til bedste britiske single med hittet "Patience", til årets Brit Awards prisudeling, der løb af stablen onsdag aften, og den pris vandt de. Take That drengene tog hele arrangementet meget seriøst.- Vi var dødnervøse i aften, det her betyder så meget for os, sagde Gary Barlow, efter Take That, havde opført nummeret live til prisuddelingen.Bandet var mere end glade og fejrede prisen med masser af champagne, på trods af at Mark Owen havde sit hoved i bandager, fordi han eftersigende havde hamret det ind i en bildør. Og at Howard Donald savnede sin lille datter som fyldte to år på selve prisaftenen, forhindrede ham heller ikke i at feste med.Aftenens helt store vinder var dog bandet Arctic Monkeys, der vandt priser for bedste britiske gruppe og bedste britiske album.Justin Timberlake vandt prisen for bedste udenlandske sanger, mens prisen for bedste udenlandske sangerinde gik til Nelly Furtado.Oasis fik på aftenen en ærespris for deres bidrag til engelsk musik gennem tiden.

Sponsoreret indhold