Nyheder17. september 2022

Tager fusen på fans: Kong Charles og prins William i kilometerlang kø

Der var glæde i køen, da de tusinde fans pludselig fik royalt besøg
Pludselig var det hele ventetiden værd!
Pludselig var det hele ventetiden værd!
 Foto: Ritzau Scanpix

Kong Charles og prins William dukkede lørdag pludselig op for at hilse på nogle af de hundredtusindvis af folk, der har stået timevis i kø for at kunne tage afsked med dronning Elizabeth i London.

Det skriver det britiske medie BBC.

Der har været overvældende interesse for at se dronningens kiste i Westminster Hall i den britiske hovedstad.

Det har ført til en timelang kø og til ventetider på helt op mod et døgn.

Men lørdag fik nogle af de tålmodige mennesker altså en særlig og overraskende oplevelse ud af den lange ventetid. Det var ikke på forhånd varslet, at den nye konge og prins William ville dukke op ved køen.

- Jeg håber ikke, at du har det alt for koldt, kunne man ifølge BBC høre kong Charles sige til en fremmødt kvinde.

Kongen talte også med en kvinde, der holdt en bamse af den højt elskede figur Paddington. Hun havde taget turen til London fra Peru.

Så gik ventiden en smule hurtigere.
Så gik ventiden en smule hurtigere.
 Foto: Ritzau Scanpix

Prins William gik rundt og trykkede flere af de ventende i hånden.

Mens kong Charles bevægede sig rundt langs menneskemængden opfordrede en sikkerhedsvagt gentagne gange folk til at gemme deres "telefoner væk, trykke hånden og nyde øjeblikket". Det skriver BBC.

Sponsoreret indhold