Nyheder 25. maj 2005

TAG STILLING

Forleden så jeg et indslag i TV-avisen, der berørte mig dybt. Indslaget handlede om en 33-årig nyresyg kvinde, der fuldstændig invalideret af sin sygdom ikke kunne gøre ret meget andet end at ligge i sin hospitalsseng.

Med tårer i øjnene beskrev kvinden, hvordan hendes veninder lever livet, får børn, skaber karrierer, mens hun blot kunne ligge dér og vente.Vente på, at en rask mand eller kvinde omkommer i et trafikulykke - og så håbe på, at den afdøde forinden har oprettet et livstestamente, så nyren kan genbruges.I princippet har den stakkels kvinde også en anden mulighed. Nemlig at tage til den tredje verden og købe en nyre fra en fattig. Dermed ville hun kunne redde livet, og den fattige få penge til et - måske - bedre liv.Men den mulighed ville kvinden ikke benytte sig af. Så hellere betale den ultimative pris, som hun udtrykte det. Altså hellere dø.Som sagt: Indslaget bevægede mig. Blandt andet fordi kvindens dilemma var så tydeligt og smerteligt. Og fordi hun var så afklaret om sit valg.Jeg skal ikke gøre mig til dommer over, hvad der er rigtigt og forkert. Man kan argumentere både for og imod at købe et menneskeligt organ i den tredje verden.På samme måde mener jeg heller ikke, at der nødvendigvis er nogen facitliste for, om vi danskere alle burde sige ja til - hvis ulykken skulle være ude - at borttestamentere vores menneskelige reservedele. Det er og bliver et personligt anliggende, hvor intet er mere rigtigt end andet.Men jeg mener, at vi alle har en moralsk forpligtelse til i det mindste at tage stilling til dette vigtige spørgsmål.For det ville næsten ikke være til at bære, hvis blandt andre den 33-årige kvinde skulle dø - blot fordi vi er mange, der af dovenskab ikke har gjort vores stilling op.Derfor: Tænk over det. Og HVIS du synes, at dine organer skal kunne hjælpe et medmenneske, så meld dig som donor - det kan gøres lynhurtigt på nettet. Og det kan faktisk redde menneskeliv.

Sponsoreret indhold