Tårnhøj promille bag de fleste sigtelser for vanvidskørsel

Langt de fleste sigtelser for vanvidskørsel skyldes at bilens fører har kørt med en for høj alkoholpromille. Det fastslår en opgørelse fra Rigspolitiet, som Motor-magasinet har fået aktindsigt i.

Siden lovændringen om vanvidskørsel trådte i kraft d. 31. marts 2021, har politiet foretaget 3.201 sigtelser, hvoraf 2.135 af dem har været på baggrund af spritkørsel, svarende til 67 pct. sigtelserne. Både i 2022 og 2023 skyldtes flere end 70 pct. af sigtelserne alkoholpåvirket kørsel. Blot 23 pct. af alle sigtelser om vanvidskørsel skyldes hastighedsovertrædelser, mens de resterende 10 pct. af sigtelserne hovedsageligt foretages på baggrund af, at bilens fører har udsat andres liv eller førlighed for fare.

Talsmand for Rigspolitiet, politiassistent Christian Berthelsen, kalder tendensen skræmmende, men tøver med at kalde den overraskende:

- Jeg vil hellere sige, at det er noget, jeg selvfølgelig er meget ærgerlig over at se. Der er uhyggeligt mange, der kører rundt med en promille over 2,0, siger han.

Da loven om vanvidskørsel blev fremsat i 2020 af daværende Transportminister Benny Engelbrecht (S), blev der i lovforslaget udtrykt et ønske om at øge sikkerheden i trafikken. Med loven skulle man forhindre hensynsløs kørsel, herunder kørsel med høje hastigheder. Straffen indbefatter blandt andet konfiskation af køretøjet.

Og selvom at det ikke er noget, man kan se i sigtelserne, er Christian Berthelsen ikke i tvivl om, at loven om vanvidskørsel har den ønskede effekt om at mindske antallet af hastighedsovertrædelser:

- Jeg synes, vi kan se, at folk har respekt for lovgivningen. Man kan ikke se effekten i sigtelserne, for der er mange der afholder sig fra at begå fartovertrædelsen i første omgang, vurderer politiassistenten og fortsætter:

- De folk, jeg snakker med i bilmiljøet, og dem jeg mødte, dengang jeg var motorcykelbetjent, fortæller ofte, at de lige tænker sig om en ekstra gang, før de kører for stærkt. Det viser, at loven virker, som den skal.

Afslutningsvis lægger politiassistent Christian Berthelsen vægt på, at man i Rigspolitiet er tilfredse med loven. Han forklarer desuden, at den i lige så høj grad som hastighedsoverskridelser også har til formål at stoppe spirituskørsel:

- Der var kun fokus på hastighed og manddrab fra mediernes side, da loven blev indført, men spirituskørsel har i praksis været et lige så centralt punkt for os. Vi synes, loven gør det den skal, og mig bekendt har der ikke været ændringsforslag fra politiets side, afslutter politiassistenten.

Da loven skulle indføres udtrykte Rigspolitiet et behov for at kunne sætte hårdere ind over for vanvidsbilister i leasede biler, herunder leasingselskaber med kontakt til den kriminelle underverden. Hvor hårdt lovgivningen har ramt leasingselskaberne generelt og de banderelaterede leasingmiljøer specifikt, ønsker Rigspolitiet ikke at lave en vurdering af, da man ikke har tal på området.

Hvis man spørger leasingselskabernes brancheorganisation, Finans & Leasing, er loven uhensigtsmæssig. Adm. direktør Christian Brandt mener, at leasingselskaberne bliver for hårdt ramt:

- Vi synes, man skal skille tingene ad. Det skal ikke gå ud over helt almindelige leasingselskaber eller andre ejere, for de kan ikke kontrollere, hvad bilerne anvendes til, siger han og uddyber:

- Så er der selvfølgelig hele diskussionen om alkohollåse, som man skal puste i for at kunne starte bilen, men hvilket leasingselskab skal gå forrest og miste kunder på det tiltag? For mig at se kræver det politisk handling.

Christian Brandt bemærker dog afslutningsvis, at man i Finans & Leasing ikke har store forventninger til politisk vilje på området fra den nuværende regering.

Motor-magasinet har bedt Transportminister Thomas Danielsen (V) om en udtalelse om sagen, men han er ikke vendt tilbage inden artiklens deadline.