Nyheder11. maj 2005

TÅKRUMMENDE

På forhånd var det jo ikke ligefrem ydmygheden, der prægede foretagendet. ”Det største show nogensinde på dansk jord”, pustede arrangørerne af H.C. Andersen-aftenen i Parken sig selvbevidst og arrogant op til. De stakler, der ikke lige kunne indse storheden i et program bestående af afdankede musikere og filmstjerner, blev af arrangørerne affejet som idioter uden det nødvendige internationale udsyn. For pokker da: Det handlede jo om at brande Andersen. Om at sætte ham på det internationale landkort (samt en syv-otte andre portioner varm luft fra den management-inspirerede floskelskuffe).
https://imgix.seoghoer.dk/media/790e050d4a9941ba88c6b7bfde028bc9.jpg

Nu har tømmermændene så omsider meldt sig - og dét unægtelig med god grund:Det "største show" udviklede sig til den "største fiasko". Salget af TV-rettigheder til hele verden (argumentet for, at en fest i Danmark for en dansk eventyrdigter helt grotesk skulle gennemføres på engelsk) blev heller ikke til noget. Kun et par obskure smånationer, hvor seerne givetvis har kedet sig lige så bravt som vi danskere, hoppede på limpinden.Og pengene? Ja, de viste sig ikke at gå til bekæmpelse af analfabetisme i den tredje verden. Naturligvis ikke, for der skulle jo være penge til at betale afdankede Tina Turner knap seks millioner kroner for at mime to numre til playback. Det må enhver jo kunne forstå. I modsat fald er det igen det internationale udsyn, det er galt med ...Vel er det ej. Sandheden er, at fejringen af H.C. Andersen har udviklet sig til en af de senere års mest pinlige opvisninger i dansk selvovervurdering. Hvad der kunne have været en smuk markering af fantastiske Andersen, gik i stedet hen og blev en tåkrummende opsving af dansk middelmådighed, når den er allerværst.Så er der det med ansvaret for skandalen. Godt nok påstår bestyrelsen med åleglatte Anker Boye i spidsen, at det har de selvfølgelig. Men tro nu ikke, at det indebærer, at de tager den eneste naturlige konsekvens: Nemlig at træde tilbage. Selvfølgelig ikke - for ansvar er kun noget, man taler om at have.Pinligt. Pinligt. Pinligt

Sponsoreret indhold