Nyheder26. november 2017

Død efter simpelt indgreb: Szhirley har mistet sin far

Sangerinden Szhirley har mistet sin far, der fredag døde efter et simpelt indgreb. - Min far ville have ønsket
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/szhirley-18092017.jpg
 Foto: Aller Media

Sangerinden Szhirley har mistet sin elskede far Gabriel Haim, der fredag sov ind efter et simpelt indgreb.

Den triste besked har hun netop delt på sin Instagram-profil, hvor hun har delt et billede af faren.

- Livet er kontrastfyldt. Det ene øjeblik skinner solen fra en skyfri himmel. Det næste har mørket overtaget og himlen åbner sig i det mest forfærdelige uvejr. Fredag aften måtte min fars krop efter at have kæmpet for at bevare livet, give slip på hans sjæl. Dét der skulle have været et forholdsvis simpelt indgreb, endte fatalt, og han lyser nu ned på os, som den klareste stjerne på himlen.

- Min far ville have ønsket at hans liv skulle fejres og ikke begrædes. Dertil skal vi med tiden nok komme, men lige nu bringer hvert eneste minde om ham, sorgens tårer frem. Jeg ser frem til at tårerne atter triller ned ad kinderne af grin over, hvor fuldstændig skør og helt vidunderlig han var.

Faderen Gabriel Haim fik fem børn med tre forskellige kvinder og boede til daglig i Mexico med sin familie. Szhirley var den ældste af børnene, og det smerter hende nu at tænke på de fire yngre søstre, som nu skal leve uden deres far.

- Min mave snører sig sammen, når jeg tænker på hans hustru, som udover hendes egen sorg, bærer de tre yngstes oveni. Det er ubegribeligt at hans mor i dag skal lægge sit barn i graven, og hans søskende nu tæller 4 i stedet for 5. Klumpen i halsen føles nærmest kvælende når jeg tænker på at han ikke længere er iblandt os i fysisk form, men jeg ved også at livet skal og vil gå videre, skriver Szhirley videre.

- Selv om jeg er tynget af sorg over aldrig mere at skulle høre hans stemme og latter eller se ham igen, finder jeg glæde i at jeg har fået aktier i netop hans gener. Jeg putter mig ind til mine drenge og familie i dag og bliver mindet om at livet skal leves nu, for hvem ved, måske er det for sent imorgen. Jeg elsker dig, skriver Szhirley til slut i sit rørende opslag.

Szhirleys mor og far mødte hinanden i Danmark, da faren kørte taxa for Ryvang-Bilen.

De blev forelskede og fik Szhirley, men efter nogle år gik det ikke så godt mellem parret, og faderen ønskede at flytte tilbage til Mexico. Szhirley og moderen flyttede med. Til FEMINA fortalte Szhirley i 2012, at det ikke var let for moderen at flytte tilbage til Danmark, da hun efter noget tid ønskede det:

- Det var ikke en mulighed for hende at tage mig under armen og sige: Vi ses, mester! Og hun ville ikke give slip på mig, så hun tog en hardcore beslutning: Hun fortalte min far, at hun ville tage hjem til Danmark sammen med mig og afvikle alt, fra lejlighed til skole, så hun kunne komme tilbage og starte på en frisk sammen med ham i Mexico. Så vi tog i lufthavnen i god ro og orden, men da vi var kommet over på den anden side af snoren - dengang var der ikke glasruder, bare en snor med nogle vagter på hver side - sagde min mor til min far, at hun ville skilles, og at vi aldrig kom tilbage, har Szhirley fortalt i interviewet med FEMINA.

Det var hårdt for Szhirley at sige farvel til sin far på den måde. De følgende år savnede hun ham ekstremt meget.

Faderen fik et nyt og godt liv i Mexico med nye kone og fire børn.

- Som sagt er jeg i en sen alder blevet opmærksom på, hvad det har gjort ved mig, at min mor gik fra min far på den måde. Sammenhængen bliver ved med at dukke op hos mig, når jeg kommer til at handle på en måde, jeg ikke selv er opmærksom på. Som for eksempel at glemme at informere min kæreste om, hvad der sker med min karriere. Fordi jeg har været så vant til, at det bare var min mor og mig, fortalte Szhirley i interviewet med FEMINA.

Sponsoreret indhold