Nyheder31. december 2008
Sys Bjerre: Nytår under motorvejsbroen
Sangfuglen fortæller her om et år, hvor den 31. december skulle have været et brag af en fest, men det gik ikke helt efter planen
Sys Bjerres nytårsfest endte i vasken, og hun måtte skåle i børnechampagne under en motorvejsbro
Foto: Claus PoulsenForventningerne er som regel skyhøje til festlighederne nytårsaften, men ofte går det desværre ikke helt efter planen. Det måtte 24-årige Sys Bjerre sande et år, hvor hun hoppede ind i det nye år på en lidt mere trist måde, end hun havde forestillet sig.
- Det var ikke på grund af en brandert, det var bare en rigtig sølle nytårsaften, fortæller kvinden bag landeplagen "Malene" og hittet "Kegle".
Hun var inviteret til en stor nytårsfest sammen med nogle af sine venner, og der var lagt op til en ordentlig fest.
- Da vi kom derhen, var der dukket så mange ubudne gæster op, at festen var blevet lukket. Vi anede ikke, hvad vi så skulle gøre, så da klokken blev 24, stod vi under en motorvejsbro og fejrede nytåret med en flaske børnechampagne.