Nyheder22. september 2008

Sys Bjerre: Hystade

Kvinden bag landeplagen ”Malene” afslører, at hun har en kort lunte og bliver vred på besværlige folk
Den rødhårede Sys Bjerre har et iltert temperament, som hun har arvet fra sin families øvrige rødhårede damer
Den rødhårede Sys Bjerre har et iltert temperament, som hun har arvet fra sin families øvrige rødhårede damer
 Foto: Universal

At der skulle være sammenhæng mellem den røde hårpragt og det iltre temperament er ikke videnskabeligt bevist. Men sangeren er sikker på, at hun har arvet sit temperament fra familiens øvrige rødhårede damer.

- Jeg er nok lettere hysterisk, og jeg har en ret kort lunte, siger hun til Politiken.

Der er nemig ikke usædvanligt, at en middag hos familien Bjerre indebærer højtråben og smækken med dørene.

Sys Bjerre blev danmarkskendt med et trylleslag, da hun lavede hævnsangen "Malene", som har været et kæmpehit henover sommeren. Når hun ikke synger, serverer hun burgere på en café i København, selv om hun selv mener, at hun slet ikke burde have et job i servicebranchen.

- Jeg har meget svært ved at sidde stille og er virkelig ikke skabt til servicejob, for jeg bliver vred på folk og skælder ud, når de vil betale hver for sig eller spørger dumt, siger hun.

Sys foretrækker, at få problemerne ryddet af vejen med det samme i stedet for at gå og ruge over dem i dagevis.

- Jeg synes, det er anstrengende og spild af tid, fordi der er dårlig stemning i længere tid. Men jeg skal virkelig passe på med folk, jeg ikke kender så godt, de kan godt få et chok, hvis jeg eksploderer, indrømmer hun.

Sponsoreret indhold