Annonce
Nyheder15 timer siden

Syrebombe eksploderede i Sannes ansigt: - Hvad fanden sker der?

En syrebombe beskadigede Sannes øjne. Nu vil hun advare andre
Sådan så Sanne ud, da hun lå på hospitalet efter mødet med syrebomben.
Sådan så Sanne ud, da hun lå på hospitalet efter mødet med syrebomben.
 Foto: Privat/ TV 2 Østjylland
Annonce

- Det siger puf. Så går det hele i sort. Min første tanke er, hvad fanden sker der?

Sådan fortæller Sanne om den ulykke, der skete, mens hun var på arbejde på Fruering Kirkegård nær Skanderborg.

Hun ville samle en flaske op og smide den ud, men det var ikke nogen almindelig flaske.

- Den var helt rund i bunden. Jeg lagde den ned i posen, og så eksploderede den, siger Sanne.

Efterfølgende gik det op for hende, at noget var helt galt. Det viste sig, at flasken med den mærkelige væske, som hun samlede op, var en syrebombe.

”Sanne” er ikke kvindens rigtige navn. Hun ønsker at optræde anonymt af grunde, der er redaktionen bekendt. TV2 Østjylland kender hendes rigtige identitet.

Annonce

Det var Din Avis Skanderborg, der først fortalte om hændelsen, og da avisen besøgte Sanne i begyndelsen af oktober, var hendes øjne røde og hævede.

Det gik noget bedre, da TV2 Østjylland mødte hende tirsdag i denne uge, men det kunne let være gået grueligt galt.

Sanne fortæller, at det ikke er almindeligt, at der ligger flasker rundt omkring på kirkegården, men hun tænkte ikke yderligere over det og samlede derfor blot flasken op.

Annonce

- Den yderste del af min hornhinde er fuldstændig ødelagt på mit højre øje. På mit venstre er den beskadiget.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-10-15/c20251015104942291_1000.jpg
Sådan så Sanne ud, da hun lå på hospitalet efter mødet med syrebomben.
 Foto: Privat/ TV 2 Østjylland

Heldigvis har hun fået at vide, at det ikke kommer til at have betydning for hendes syn på længere sigt.

Havde hun ikke haft briller på, havde fortællingen formentlig været en anden og mere alvorlig.

- Jeg fik en grim eddikeagtig smag i munden. Jeg tænkte bare, at jeg skulle væk dernede fra, siger Sanne, som fik fat i en kollega, der ringede til giftlinjen og til 1-1-2.

Annonce

- Det brændte på min overlæbe, selvom huden i mit ansigt ikke har taget skade. Mine øjne sved, og det var som om, at jeg havde fået en kæmpe sandkasse i øjnene.

Da Sanne ankom til hospitalet, skulle hun gennemgå en hård men nødvendig procedure.

- De tapede mine øjne åbne, fordi jeg ikke selv kunne holde dem åbne. Der lå jeg i 1,5 time og fik saltvand dryppet ned i øjnene. Det føltes meget ubehageligt.

Annonce

I dag er Sanne sygemeldt fra sit arbejde, da hun ikke må anstrenge sig for meget. Hun forventer at vende tilbage om nogle uger.

Inden ulykken skete, var Sanne ikke klar over, at syrebomber i flasker eksisterede på dén måde.

- Jeg har snakket med flere, som heller ikke vidste, at de (syrebomber, red.) findes. Det var også derfor, at jeg valgte at samle flasken op, siger hun.

Annonce

- Jeg vil bare gerne hjælpe nogen fra at få den samme forskrækkelse, siger hun og tilføjer, at det er derfor hun deler sin historie i medierne.

Sanne har anmeldt episoden til politiet, og hos Sydøstjyllands Politi oplyser pressekoordinator Niels Christian Bastholm til TV2 Østjylland, at man tager sagen alvorligt og efterforsker den nærmere.

- Af hensyn til den videre efterforskning har vi ikke yderligere oplysninger at dele på nuværende tidspunkt, siger Niels Christian Bastholm.

Annonce

Sanne er ikke vred på dem, der har gjort det, men hun ønsker at komme med en opfordring.

- De er for dumme, men jeg er ikke sur. De bomber kan sprænge i hænderne på dem, der laver dem, eller et lille barn, der finder sådan en flaske. Og det er jo ikke sikkert, at de bruger briller, siger Sanne til TV2 Østjylland.

Annonce

Sponsoreret indhold