Nyheder22. juli 2009

Svend Auken: Stadig indlagt

Den populære socialdemokrat har svært ved at komme sig oven på sit fald
Svend Auken bliver ikke udskrevet lige foreløbig, fortæller hans søn til Ekstra Bladet
Svend Auken bliver ikke udskrevet lige foreløbig, fortæller hans søn til Ekstra Bladet
 Foto: All Over

Det er i dag 14 dage siden, Svend Auken faldt om i et indkøbscenter og straks efter blev indlagt på Rigshospitalet. Desværre er den 66-årige populære socialdemokrat ikke helbredt, og det kan have lange udsigter, før han bliver udskrevet.

- Han er stadig indlagt og har ikke fået det bedre. Det er klart, at det påvirker os meget, siger hans ældste søn, David Auken til Ekstra Bladet.

Han besøger naturligvis sin far, så ofte det er muligt.

- Han kommer ikke hjem i nærmeste fremtid. Han er selvfølgelig utålmodig, men det nytter ikke noget, sådan som han har det, siger David Auken.

Svend Auken faldt om nær sit sommerhus ved Vejby i Nordsjælland den 8. juli. De seneste 5 år har han kæmpet mod sin fremskredne prostatakræft.

Sponsoreret indhold