Nyheder6. juli 2009

Svend Auken: Et spørgsmål om tid

Den populære socialdemokrat er helt afklaret omkring sin sygdom
Svend Auken ved godt, hvilken vej vinden bærer, men fortsætter ufortrødent sit politiske arbejde
Svend Auken ved godt, hvilken vej vinden bærer, men fortsætter ufortrødent sit politiske arbejde
 Foto: All Over

Svend Auken lider af prostatakræft. Det har været fremme længe. Og som lægerne normalt siger, så er det en sygdom, man dør med og ikke af.

Men ifølge Auken selv er det et spørgsmål om tid.

66-årige Svend Auken er en af landets mest kendte politikere. Han er valgt i Østjylland og sikrede sig ved sidste Folketingsvalg i november 2007 et stort antal personlige stemmer, 22.769.

Auken fik for 5 år siden konstateret prostatakræft, og han bliver ikke helbredt.

- Mange kan overleve en kræftsygdom i dag. I mit tilfælde er det selvfølgelig mere et spørgsmål om tid. Men der kan jo godt gå lang tid. Der kommer nye behandlinger hele tiden, og jeg er i god form. Men det er et spørgsmål om tid, siger Svend Auken til B.T.

Auken fortæller desuden, at han vil fortsætte med at arbejde i Folketinget, og at han har fået overvældende mange søde hilsener fra forskellige danskere.

Sponsoreret indhold