Nyheder20. august 2009

Sven-Ole Thorsen: Taber ”Vild med dans”

Bookmakerne har allerede funder deres favoritter, men giver ikke meget for muskelbundtets evner på et dansegulv
Sven-Ole Thorsen demonstrerer her sine dansetalenter i programmet "Showtime"
Sven-Ole Thorsen demonstrerer her sine dansetalenter i programmet "Showtime"
 Foto: Birger Storm

Så er der penge at tjene, hvis man har en god fornemmelse af, hvem der er en stjerne på et dansegulv, og hvem der er en sand klumpedumpe.

Spillefirmaet Bet24 har allerede oddsene klar på, hvem der bliver årets vinder af pailletfesten "Vild med dans", og hvem de regner med bliver en klar nummer sjok.

Sven-Ole Thorsen giver pengene hele 25 gange tilbage, hvis han skulle stå med sejrstrofæet når cha-cha-cha, rumba og wienervals er overstået.

Som storfavorit har spillestedet udset sig Line Baun Danielsen, og det er ikke helt tilfældigt.

- Hun er utrolig smuk og er meget populær blandt den danske befolkning. Line Baun har altid et smil på læben og har tidligere vist fine dansetakter bl.a. i selskab med Claus Elming, som er vært på "Vild med dans", lyder begrundelsen, mens de hentyder til de 2 turtelduers heftige flirt.

Hvis den tidligere ishockeyspiller løber af med sejren, får man kun pengene 4 gange tilbage. Line er skarpt forfulgt af den unge charmetrold Basim, som har odds 5.

- Basim har masser af charme og er vant til at stå på en scene og optræde. Han vil helt sikkert også få en masser stemmer blandt de yngre seere, og hans dansepartner er jo gudesmuk, hvilket nok også skal trække nogle ekstra stemmer, spår Bet24's eksperter.

Sponsoreret indhold