Nyheder23. juni 2022

Svamp og skimmel: Den ikoniske restaurant Peder Oxe får bøde og sur smiley

Fødevarestyrelsen var ikke tilfredse med besøget på Peder Oxe. De fik ellers først en løftet pegefinger
Der ser smukt og idyllisk ud. Men i køkkenet lever der svampene. Og det er ikke dem, som skal på leverpostejen. nbsp;
Der ser smukt og idyllisk ud. Men i køkkenet lever der svampe. Og det er ikke dem, som skal på leverpostejen.
 Restaurant Peder Oxe

– Forholdet er ikke bragt i orden.

Sådan lyder det blandt andet i kontrolrapporten fra Fødevarestyrelsen.

For to måneder siden, svingede Fødevarestyrelsen forbi Peder Oxe restaurant.

Her fik restauranten en løftet pegefinger, og der var områder, som skulle kigges på.

Men da de igen vendte tilbage i denne måned til ekstra kontrol, var der ikke kommet orden på sagerne.

– Kølerum med bl.a. emballeret kød, uemballeret grønt, og enkelte uemballerede saucer, fremstod med små hyfer og belægninger af formodet skimmel, i bl.a. riller under flere hylder samt på bagvæg, lyder det i kontrolrapporten.

Og hvis man ikke er helt med på, hvad hyfer er, så skal det fortælles, at hyfer er lannge rørformede svampeceller, og de er stærke nok til at bore sig igennem meget hårde overflader.

Når hyferne vokser, forgrener de sig og danner mycelium, som er den underjordiske del af en svamp.

Dermed har Fødevarestyrelsen altså konstateret svamp i den legendariske restaurant.

Peder Oxe har siden 1975 ligget på Gråbrødre Torv, og i 80´erne var restauranten blandt de absolut hotteste, man kunne besøge.

Selveste Kim Larsen var, da han levede, blandt de mange gæster, som svingede forbi til et stykke smørrebrød.

I dag er restauranten stadig blandt de spisesteder, som besøges af et hav af danskere, der ønsker at tage et smut med tidsmaskinen og sendes tilbage til 70´erne.

Peder Oxe har nemlig bevaret det historiske udseende, og de har blandt andet holdt fast i stedets grønne lamper, som man aktiverede, når man ønskede betjening.

Vi skal have en sild og en snaps til bord 21. Gerne uden svampe, tak. 
Vi skal have en sild og en snaps til bord 21. Gerne uden svampe, tak.
 Restaurant Peder Oxe

Men desværre har stedet ikke formået at vedligeholde hygiejnen, og det erkender de.

Derfor har de bestilt et eksternt rengøringsfirma, som skal rengøre området.

Før de bruger penge på et rengøringsfirma, skal de dog betale en bøde på 10.000 kroner for den mangelfulde hygiejne.

Ydermere vil de prøve at skaffe nye hylder, som er mere rengøringsvenlige.

Og det lyder da egentlig som en vældig fin idé.

Det holder i hvert fald ikke med hverken svamp og skimmel til ens smørrebrød.

Sponsoreret indhold