Nyheder5. oktober 2015

Suzanne Bjerrehuus om Oliver: - Han må være sindssyg

Der er ingen kære mor hos Suzanne Bjerrehuus

Suzanne Bjerrehuus pakker ikke tingene ind. Heller ikke når snakken falder på forholdet til sønnen Oliver Bjerrehuus.

Oliver har fortalt, at han er blevet påvirket af sin mor, der arbejdede meget i hans barndom. Men den forklaring køber Suzanne Bjerrehuus ikke.

- Oliver har siddet sammen med sin kæreste til parterapi og sagt: ”min mor arbejdede altid” og bla bla. Det gør unge mennesker nu om stunder. De skal have deres oprør mod deres mødre, fortæller Suzanne Bjerrehuus i ”Gitte Talks” på Kanal4.

Talkshowværten Gitte Nielsen spørger så, om Oliver kan have en pointe:

- Svigtede du ham til tider?

- Nej, han må da være sindssyg. Jeg havde nogle mænd og sådan noget. Jeg havde ham altid med. Mødre skal altid lægges for had på et eller andet tidspunkt i deres liv, fastslår Suzanne Bjerrehuus.

Se klippet fra programmet øverst i artiklen.

”Gitte Talks” sendes på Kanal4 tirsdag kl. 22

Sponsoreret indhold