Nyheder5. juli 2011

Susanne Lana: De stjæler og slår folk ihjel

Dansktop-sangerinden er ganske godt tilfreds med tolderne ved grænsen
Susanne Lana synes, det er rart med øget grænsekontrol. Så kan det være, vi slipper for østerlændinge, der er kriminelle, mener hun
Susanne Lana synes, det er rart med øget grænsekontrol. Så kan det være, vi slipper for østerlændinge, der er kriminelle, mener hun
 Foto: Mikael Rieck

Susanne Lana er en af de danskere, der er ganske godt tilfreds med den øgede grænsekontrol. Hun mener nemlig, at østerlændingene kommer til Danmark for at stjæle og slå folk ihjel. Det skriver ekstrabladet.dk.

- Synes det er så godt med alle de toldere ved grænserne. Så det kunne jo være, at vi slap for alle de østerlændinge, som kommer herop og sjæler og slår folk ihjel. Så håber ikke der nogen, som kan sætter en stopper for det, og ellers vil jeg ønske Jer alle en rigtig god sommer. Knuzzz Sanne. Sådan skriver hun på sin Facebook.

Se også: Gæt en diller-halskæde

Det er ikke første gang, at Lana lufter sine meninger om udlændinge. Hun har tidligere skrevet på sin Facebook:

- Hej Fbv. (Facebookvenner, red.). Tak for alle jeres gode svar i debatten om udlændingene. Jeg synes, regeringen skulle tage og vågne op, og lære at skelne mellem dem som gerne vil integreres og dem som begår kriminalitet. Det er jo dem, som vi ikke er så glade for, og jeg mener, hvis de ikke vil integreres, så må de jo få en enkeltbillet hjem, hvor man åbenbart opfører sig sådan.

Sponsoreret indhold