Nyheder9. februar 2017

Susanne Bier skal lave international tv-serie om Karen Blixen

Den oscarvindende danske filminstruktør skal tage livtag med Karen Blixens fortælling i ny tv-serie.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/10.5898284da.jpg
 Foto: All Over

Den danske filminstruktør Susanne Bier skal instruere en tv-serie baseret på spillefilmen "Mit Afrika", der blandt andet bygger på Karen Blixens bog "Min Afrikanske Farm".

Det skriver netmediet The Hollywood Reporter.

- Vi er meget glade for, at Susanne Bier har så nært et forhold til Karens (Blixen, red.) fortælling. Med så stor succes fra både film og tv, er hun den perfekte instruktør til at tage os med til Afrika gennem øjnene på Danmarks mest berømte forfatter, siger producer David Heyman til The Hollywood Reporter

Han står bag projektet og var også producer på filmene "Harry Potter" og "Gravity".

Susanne Bier udtrykker samtidig glæde over at få lov at arbejde med en Karen Blixen-fortælling.

- Hun har altid fascineret mig. Denne mulighed for at arbejde med hendes vedvarende arv er en stor udfordring og et endnu større privilegium, siger hun.

Filmen "Mit Afrika", der havde Meryl Streep og Robert Redford i hovedrollerne, vandt syv oscarstatuetter - inklusiv bedste film - i 1985.

Susanne Bier har tidligere vundet en Emmy, hvilket du kan se en masse billeder af i galleriet herunder:

Susanne Bier vinder en Emmy 19092016

/ritzau/

Sponsoreret indhold