Nyheder11. juni 2009

Susan K: Taget for spritkørsel

Paradise-baben blev stoppet med lidt for meget alkohol i blodet og mistede kørekortet
Susan K. blev nuppet for spritkørsel
Susan K. blev nuppet for spritkørsel
 Foto: All Over

Det er ikke kun på lagnerne, at model og festpige Susan K er kendt for at være vild. Under optagelserne af "Zulu djævleræs" afslørede den blonde babe, at hun også har været ret vild bag et rat.

- Jeg blev for nogle år tilbage taget for spritkørsel og måtte aflevere mit kørekort, indrømmede Susan, før hun satte sig bag rattet på Nysumbanen ved Aalborg.

Dengang boede den tidligere "Paradise"-deltager i Århus og besluttede sig for at tage bilen hjem efter en meget våd bytur.

- Jeg var så fuld, at jeg faktisk kastede op, inden jeg satte mig ind i bilen, forklarede Susan og tilføjede:

- Det var helt utrolig dumt. Jeg havde en promille på lidt under 2,0 procent, da politiet stoppede mig. Havde promillen været over 2, var jeg kommet i fængsel.

Men Susan slap for et besøg på Hotel Tremmely og mistede i stedet kørekortet i 2 år.

- Bagefter måtte jeg på et alkohol- og trafikkursus for at generhverve det. Det var sådan et hold fyldt med sprittere, hvor man sad og så film om, hvor galt det kan gå. Det lærer man meget af, fortalte Susan og bedyrede, at hun aldrig kunne finde på at gøre det igen.

Sponsoreret indhold