Nyheder5. januar 2010

Susan K: Løsladt - måske

Retten var klar til at slippe realitybaben fri, men anklageren har sendt kendelsen videre til landsretten
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/2010/kendte-dk/januar/susan-k-retten-jpg.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Det var en meget medtaget Susan K, som i dag mødte op i retslokale B i Århus Byret. I et par klipklappere, lang trøje med hætte og helt uden makeup var hun nærmest ikke til at kende.

Dommeren ophævede hendes varetægtsfængsling, men anklageren kerede straks den kendelse til landsretten, så blondinen blev ikke sat på fri fod.

Senere i dag eller i morgen tager landsretten stilling til, hvorvidt realitybaben fortsat skal ruske tremmer, eller om hun bliver en fri kvinde.

Det gør landsretten på et skriftligt grundlag, så Susan K skal ikke selv møde op.

Tavs og tynd

De mange dage i skyggen har tæret på hende, den i forvejen så slanke pige havde tabt sig og var meget stille i retten. Efter at forsvareren og anklageren havde fremlagt deres sag, måtte Susan udtale sig, men hun forholdt sig tavs.

Salen var godt fyldt. Susans mor og en veninde var der for at støtte hende og Nikolaj fra Paradise Hotel, var også dukket op, for at bakke op om hende.

Susans forsvarer Michael Juul Eriksen har ændret hendes udsagn, så hun nu erklærede sig skyldig. Det gjorde han, fordi, når man kaster et glas, må man forvente at ramme den, man kaster efter.

Eriksen slog på, at Susan ikke tidligere er straffet og har fine personlige forhold. Derudover har hun været udsat for et stort pres og har samtidig været fængslet gennem to højtider.

Politiet har afhørt alle i sagen, så Susan har ikke længere mulighed for at påvirke deres vidneudsagn.

Alligevel vil anklageren have Susan varetægtsfængslet i yderligere 4 uger.

Om Susans ophold i hotel tremmely bliver forlænget, ved vi senere i dag eller senest i morgen. Seoghoer.dk følger sagen.


Sponsoreret indhold