Nyheder11. november 2009

Susan Boyle: Laver en Britney

Det engelske sangfænomen og den amerikanske skandaledronning har en fræk fællesnævner
Susan Boyle og Britney Spears har mere til fælles end ved første øjekast
Susan Boyle og Britney Spears har mere til fælles end ved første øjekast
 Foto: All Over

Umiddelbart har Susan Boyle og Britney Spears ikke de store lighedstræk. Og gud ske tak og lov er det ikke, fordi den spøjse dame har luftet fileten, mens hun stod ud af en bil, at de 2 pludselig har noget til fælles.

Men faktisk har den 48-årige brite og den 27-årige popprinsesse lavet nøjagtigt det samme frække mediestunt.

Ligesom Britney Spears valgte Susan Boyle nemlig at profilere sig på sin uskyldighed og hævdede, at hun var jomfru, da hun kom frem i den engelske sangkonkurrence "Idols".

Britney levede højt på løgnen i årevis, indtil hendes daværende kæreste Justin Timberlake tog røven på hende og afslørede, at hun langtfra var jomfru.

Nu er det så kommet frem, at Susan Boyle måske heller ikke er så urørt, som hun gerne vil fremstå.

- Jeg havde en kæreste, John. Han spurgte efter 7 uger, om jeg ville gifte mig med ham, indrømmer Susan Boyle i The Mirror.

Den 48-årige sanger sprang på og takkede ja til tilbuddet. Hun nåede endda at møde sin kommende svigermor, inden ovennævnte John pludselig sprang fra sin aftale.

- Han fik kolde fødder. Man føler sig uattraktiv. Man føler, at livet løber fra én, men jeg tænkte: "Der kommer nok en til mig senere". Jeg var altid optimistisk, siger Susan Boyle, som måske - måske altså, måske ikke er gammeljomfru alligevel.

Sponsoreret indhold