Nyheder11. februar 2022

Surprise! Gav manden en trekant i fødselsdagsgave – men forlod ham grundet den vilde sex

En amerikansk kvinde gav sin mand en fornem gave. Men her fandt hun ud af, at hun var til kvinder
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/tiktik_rose.png
 Foto: TikTok, Raising2activists

Respekt for kreativitet og opfindsomhed.

Det er ofte noget af en størrelse at finde den perfekte gave til sin kæreste eller ægtefælle.

Ingen tvivl om det.

Den samme udfordring har amerikanske Rose formentlig stået med tilbage i 2020.

Men hun fik sig en idé, der til at starte med godt kunne have gjort manden glad og overrasket.

Dog endte det som noget af en hadegave.

Rose ville overraske sin mand med en gave, der nok ikke havde set den komme.

Hun havde nemlig organiseret, at de to skulle have en trekant sammen med en anden kvinde.

Det kunne lyde som noget af et krydderi til forholdet. Men endte med det helt modsatte.

Blot et par uger efter akten, forlod hun ham og søgte om skilsmisse.

- Da jeg oplevede den intime interaktion med en kvinde for første gang, den fysiske og følelsesmæssige dybde var så intens, at jeg tænkte, åh min gud – det er det, der har manglet, siger Rose, der kun ønskes nævnt ved mellemnavn, til New York Post.

Rose havde i lang tid gået ked af det i seng. Men hun vidste ikke hvorfor.

Men det fandt hun ud af, da manden pakkede sin gave ud.

Hun var nemlig til kvinder.

- Efter jeg var sammen med en kvinde, sagde jeg til mig selv, at det var derfor, jeg var så ulykkelig i mit ægteskab.

- Mit forhold til min mand føltes følelsesmæssigt så overfladisk og ensomt sammenlignet med min forbindelse med kvinden, siger hun.

Tidligere katolik og selvmordstanker

Rose blev opfostret i den katolske tro, og hun var lært, at homoseksuelle ryger i helvedet.

Men hun ville ikke lade sin tro stå i vejen for sine følelser.

Derfor valgte Rose, der har to børn med manden, at forlade ham for at springe ud som lesbisk.

Og hendes valg dengang og nuværende liv som lesbisk, deler hun nu ud af på TikTok på sin bruger ” Raising2activists”.

Men nyheden om, at hun ville skilles, fordi hun var til kvinder, blev ikke velmodtaget.

- Efter jeg fortalte min mand, omkring mine følelser efter min oplevelse med kvinden, blev han virkelig ubehagelig.

- Han fortalte om det til mine meget konservative forældre, vores fælles venner og vores bibelstudiegruppe, siger hun.

Det betød, at hun blev udstødt af familien og vennegrupper, og hun købte en pistol, da hun gik med selvmordstanker.

Heldigvis kom hun væk med de tanker, og i dag er Rose stolt af, at hun forlod manden og fulgte sit hjerte.

Sponsoreret indhold