Sukkerchok: Vi mangler dig

Hvis stemmen, udseendet og dine dansetrin er i orden, så kan du måske blive det tredje medlem af den danske pigegruppe Sukkerchok.
Efter Inez i marts måned forlod gruppen, har Sukkerchok dog fortsat festerierne, men de synes altså, at 3 dejlige damer er bedre end 2.
Læs mere: Se en sommerlækker Kat
Hvis man vil prøve at blive det nye medlem af Sukkerchok, skal man melde sig til audition ved at gå ind på www.go.tv2.dk (link fjernet) og udfylde tilmeldingsblanketten.

Dengang Ines stadig var med i Sukkerchok (Foto: Martin Høien)
Du kommer enten til at synge Sukkerchoksangene "Hvor Som Helst - Når Som Helst", "Det Det" eller "Besat" og det skal være acapella.
Men det er ikke kun stemmen, der skal være i orden. Du skal nemlig også give et lille dansenummer til hittet fra Paradise Hotel.
Læs mere: Malene som skuespiller
Ud af de mange fremmødte piger, går 10 videre i jagten på drømmen. Derefter bliver feltet skåret ned til 5 piger - de skal alle optræde med en sang i Go´ Morgen Danmark, og derefter går kun 3 piger videre.
De 3 skal både med på turne, vise hvad de duer til i fjernsynet og alverdens andre prøvelser. Til september afgøres det endeligt, hvem der bliver det sidste medlem af Sukkerchok og vedkommende skal samme aften optræde med tøserne i Tivoli.
Hør her pigerne optræde med fodboldhittet "Sukkerbold"