Nyheder14. december 2022

Store snebyger vælter ind over Danmark: Her rammer de

Dele af Danmark kan onsdag se frem til at blive ramt af en stor mængde sne
Der kan onsdag falde sne i store dele landet.
Der kan onsdag falde sne i store dele landet.
 Foto: Kent Rasmussen/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix

Mangler du stadig at se sne udenfor, så kan det være, at du er heldig – eller uheldig – onsdag.

For her bliver dele af Danmark nemlig ramt af store snebyger. I morgentimerne er det specielt Sydjylland og Fyn, der kan få sne.

Det skriver TV 2 Vejret.

Op ad morgenen og formiddagen vil det sprede sig mod øst, mens man også kan se frem til en ordentlig gang sne i det nordlige Jylland.

Også op ad eftermiddagen vil der være snebyger over en stor del af landet. Det vil særligt være over store dele af Jylland og Fyn, der vil falde sne.

Sneen har også allerede skabt store trafikale udfordringer i Sydjylland, hvor trafikken nogle steder er gået helt i stå.

Snebygerne vil i løbet af aftenen forlade landet, hvor der vil holde tørt.

Det vil klare op, og det kan også sende temperaturen helt ned på -10 grader nogle steder i landet.

På TV 2 kan man se et kort over, præcist hvor sneen kommer i Danmark.

DMI advarer

Onsdag eftermiddag har DMI udsendt en varsel om, at der kommer kraftigt snefald i Nordjylland, Djursland, Århus NV (Kronjylland), Thy og Mors, Skive, Viborg, Holstebro, Lemvig og Struer, hvor der kan falde mellem 15 og 20 cm sne på seks timer.

Derudover er der risiko for kraftigt snefald i Sønderjylland, Assens, Faaborg-Midtfyn, Svendborg, Ærø, Esbjerg, Fanø, Vejen og Kolding.

Kraftig sne medfører hurtig lukning af udsatte veje pga. fygning og dannelse af snedriver, nedsat sigt samt risiko for standsning af kollektiv trafik.

Sponsoreret indhold