Nyheder20. juli 2005

STOP TRAFIK-IDIOTERNE

Selv tror de jo noget helt andet. Men sandheden er, at de er fuldstændig til grin. For kan man egentlig forestille sig noget mere latterligt end ham den 19-årige, som i sin alt for gamle, alt for gejlede, alt for sænkede Ford Escort leger, at han sidder i en Ferrari, og så SAMTIDIG tror, at han er sej? Ikke rigtigt, vel?
https://imgix.seoghoer.dk/media/92644c6473824290b99c5ad3a3fac639.jpg

Og dér kunne historien så slutte - med et træk på skulderen over al den indbildske naragtighed på fire hjul.Men desværre nøjes trafikidioterne jo ikke bare med at gøre sig til grin. Problemet er, at de med deres hjernedøde kørsel dræber og kvæster helt uskyldige.Desværre bliver problemet bare større og større. Hver eneste uge medfører blandingen af ungt overmod, rådden kørsel og manglende evner bag et rat død og lemlæstelse. Over hele landet sidder der forældre, kærester og børn, som har mistet deres kære som en ubærlig konsekvens af trafikidioternes hærgen.Al erfaring viser deværre, at den lille kerne af unge, der kører helt uansvarligt, ikke lytter til nok så mange informations- og skræmmekampagner. Når man er 18 og lige har fået kørekort, tror man grundlæggende på sin egen udødelighed.Derfor må der tages andre metoder i brug. Og her mener jeg hårde metoder, der rammer dér, hvor de unge virkelig mærker det.Oplagt vil det således være at taksere hensynløs kørsel med, at ikke bare kørekortet, men også bilen konfiskeres.Unge skal vide, at bølle-kørsel er noget, samfundet ser meget alvorligt på. Og at det bliver straffet.I dét lys er det glimrende, at Østre Landsret for knap en måned siden gav tre års fængsel til den skyldige i den ulykkelige sag, hvor to mennesker og en ufødt baby døde som følge af meningsløs kapkørsel i Brønshøj uden for København.Lad os håbe, at budskabet siver ind. Det er på tide.

Sponsoreret indhold