Nyheder12. juli 2016

Stjerner på stribe melder afbud til OL

Golf er tilbage på OL-programmet, men det bliver i en stjernefattig udgave
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/rory-mcilroy-web0.jpg
 Foto: AOP

For første gang siden 1904 er golf tilbage på det olympiske program, og tuneringen skal afvikles på den smukke og nyanlagte bane Reserva de Marapendi. Man skulle derfor tro, at golfspillerne ville stå i kø for at kæmpe om OL-guld, men det gør de ikke. Tværtimod, faktisk.

Indtil videre har verdens fire bedste golfspillere meldt afbud. Det drejer sig om Jason Day, Dustin Johnson, Jordan Spieth og Caroline Wozniackis tidligere forlovede, Rory McIlroy. Alle fire har meddelt, at de ikke tør tage til Rio af frygt for Zika-virussen. Den forklaring giver elitechef i Dansk Golf Union, Claus Mølholm, dog ikke meget for.

- Hvis jeg skal gå ind i denne myggedebat, synes jeg, at afbuddene er lidt pudsige. Tager man til Miami, er der angiveligt flere zika-tilfælde, end der er i Rio. Så på den måde er det måske en lidt søgt forklaring. Det handler nok mere om et intensivt rejseprogram både før og efter OL, siger Claus Mølholm til TV 2 Sport

Zika-virus overføres primært af skovmyggen og kan forsage Guillain-Barré syndrom, som på nogle punkter minder om almindelig influenza. Hos nyfødte kan syndromet være skyld i, at hjernen hæver.

Verdenssundhedsorganisationen WHO vurderede tidligere på året, at det ikke vil begrænse zika-smitten, hvis man flytter eller aflyser OL. I stedet fraråder WHO, at gravide rejser til Brasilien.

Se kronprinsen spille golf i klippet herunder:

Sponsoreret indhold