STJERNE FOR EN AFTEN: LILLE MAND – STOR SEJR

Allerede da Jacob Andersen kom på scenen i Herning Messecenter, kunne det høres på publikums jubel, at han skulle være vinder af "Stjerne for en aften - den sidste mission". Og sådan havde det også været under generalprøven om eftermiddagen, hvor der også var tilhørere.Men selv havde den lille 33-årige københavner ikke tænkt så meget over, at publikum var ekstra begejstrede for ham.- Jeg tænkte såmænd ikke over det. Jeg havde haft en god fornemmelse hele dagen, men de andre var så gode, at jeg ikke turde tro på noget. Jeg havde det sådan, at jeg bare gerne ville "overleve" de tre minutter på scenen, fortalte en noget ydmyg Jacob bagefter."Den lille syngende skærebrænder", som Jacob er blevet kaldt, løb med en suveræn sejr. Han fik 45 procent af stemmerne, mens nummer to, Lene Matthiesen, fik 13 procent, og nummer tre, James Sampson, fik 12 procent.Ud over den fornemme førsteplads, blev Jacob Andersen også 100.000 kr. rigere, men de fleste af pengene er øremærkede.- Selvfølgelig skal familien nok mærke, at jeg har vundet, men der er altså også nogle kreditorer, der skal have penge. Så hovedparten skal gå til at få lukket nogle huller med gammel gæld, fortalte Jacob, der bl.a. har investeret i sit eget hjemmestudie, som han nu kan få betalt ud.Efter sejren var der endelig tid til kys og kram fra kæresten Rikke, der indrømmede, at hun faktisk havde været meget mere nervøs end Jacob. Og bagefter var der nattefest, som for en dels vedkommende ikke var så lang, for mange skulle med bus hjem til København, da der på grund af ferie- og pelsmesse ikke var til at opdrive hotelværelser i Herning. Så de måtte vente med at lade sig beruse af andet, end stemningen fra finalen.Se alle "stjernebillederne" i ugens SE og HØR.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close