Nyheder12. november 2008

Stine Kronborg: Kærligheden brast

Den smukke danseinstruktør og tidligere ”The Voice TV”-vært er atter ledig på markedet
Efter nogle måneder som kæreste med den 27-årige Søren, er dansemusen Stine Kronborg atter single
Efter nogle måneder som kæreste med den 27-årige Søren, er dansemusen Stine Kronborg atter single
 Foto: Facebook

Det gik ikke med Aqua-gøgleren René Dif, og søreme om ej heller Kokkedal-drengen Søren kunne formå, at føre Stine Kronborg til alters engang i fremtiden.

Efter nogle måneder som kæreste med den 27-årige fyr, hun mødte en tilfældig dag i et supermarked på Vesterbro tilbage i sommerferien, er dansemusen atter single.

- Ja, jeg sagde sgu stop endnu engang. Desværre. Syntes jo, at han var dejlig, og der var jo en grund til, at han som den første efter René (Dif, red.) kunne kalde sig min kæreste.
Men jeg må nok også sige, at det kræver sin mand at få skovlen helt under mig, og der manglede nok et par spadestik, lyder det fra Stine Kronborg.

Den blonde frækkert er nu klar til at komme videre i livet, og nyder atter sin frihed.

- Jeg er glad for mit liv som single, men håber da på, at der snart kommer en mand, som kan håndtere en kvinde som mig, fortæller hun.

Dermed er der atter håb for kåde fyre ude i det københavnske natteliv, hvor Stine med jævne mellemrum giver den gas på de hotte natklubber, når hun da ikke instruerer en flok tøser i pole-dancing eller arbejder som model.

Sponsoreret indhold