Nyheder8. juli 2008

Stine Kronborg: Bestjålet

Den søde eks-kæreste til René Dif og netop opsagte ”The Voice”-vært, mistede vigtige ejendele under en tur til Bulgarien
Stine Kronborg fik et nyt livssyn, da hun måtte undvære sin mobiltelefon
Stine Kronborg fik et nyt livssyn, da hun måtte undvære sin mobiltelefon
 Foto: Peter Grosen

Visakort. Digitalkamera. Mobiltelefon. Det er svært at forestille sig, hvordan man kan undvære disse tre ting på et ugelangt ophold i bulgarske Sunny Beach.
Men det er ikke desto mindre, hvad Stine Kronborg måtte finde sig i, da hun under en arbejdstur til partymekkaet var så uheldig, at mise sin taske.

- En aften hoppede jeg op på baren til en forførende opvisning for et yderst tilfreds publikum. Jeg havde hele tiden et øje på min taske, men da jeg skulle ned fra baren igen og fjernede blikket i 30 sekunder for at kæmpe mig ned, ja, så var der altså ingen taske, fortæller den netop hjemvendte blondine.

Det skulle dog hurtigt vise sig, at hele misæren ikke var så kritisk endda.
- Det dyreste, jeg mistede, var nok min makeup. Tasken var heldigvis ikke en af de dyre, jeg havde netop hævet penge og mobiltelefonen var en billig model, jeg netop havde købt, på grund af problemer med min gamle.

Jeg var ked af at miste nogle af de billeder, jeg havde taget, men ellers var mit kamera også en ældre model, kvidrer Kronborg.

Nyt livssyn

Hændelsen har tilmed givet den kønnne danser og vært et fornyet livssyn:

- Jeg er normalt meget afhængig af min telefon, men faktisk har det været befriende at trække stikket ud og bare være tilstede.
Man fandt pludselig ud af, hvor vigtigt det var at lave ordentlige aftaler, og jeg fik faktisk øjnene op for nogle andre ting i livet.
Man er sgu blevet alt for afhængig af den mobil, og tit står man bare og glemmer at kommunikere og åbne øjnene for verden omkring én, fortæller hun.

Sponsoreret indhold