Nyheder16. februar 2010

Stine Bramsen: Min nye kæreste hedder Lars

Alphabeat-sangerinden har ualmindelig god smag og er nu sammen med en tidligere SE og HØR-journalist
I fremtiden får vi forhåbentlig Stine Bramsen at se på den røde løber sammen med hendes nye kæreste, Lars Brolev
I fremtiden får vi forhåbentlig Stine Bramsen at se på den røde løber sammen med hendes nye kæreste, Lars Brolev
 Foto: All Over

Her på redaktionen har vi altid vidst, at Lars Brolev nok skulle blive til noget.

For et par år siden havde han sin daglige gang på SE og HØRs redaktionsgange som journalistpraktikant.

Nu har han taget det første skridt ind i de kendtes spotlys. Han har fået sig en celebrity-kæreste, nemlig den dejlige Stine Bramsen, der synger for i Alphabeat, et af Danmarks største internationale popnavne.

- Jeg kan bekræfte, at det er korrekt, vi er kærester. Men jeg vil ikke sige mere, jeg kender godt "gamet", siger den 25-årige Lars Brolev til B.T.

Det var ikke muligt at få en kommentar fra sangfuglen selv, men hun og Lars har siden slutningen af sidste år været gode til at skrive søde beskeder til hinanden.

Og det ser ud til, at de allerede har delt 'A thousand nights of thunder' - således skrev hun i slutningen af januar følgende på kærestens profil:

- Så var det, at man kom hjem til sin seng og puttede sig under dynen og blev omslynget af den dejligste duft i dobbeltdynen. Mmm, tak! :)

Tillykke til Lars .. og Stine.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/se-og-hoer/2010/musik/februar/lars-brolev-og-johnny-hanse-jpg.jpg


Allerede i sin praktiktid på SE og HØR kom Lars Brolev tæt på de store stjerner - her løbetræner han sammen med Kandis Johny (Foto: All Over)

Sponsoreret indhold