Nyheder4. september 2011

Stig Tøftings hus nedbrændt

Den tidligere fodboldstjernes hus stod natten til søndag i flammer
Man kan kun håbe det bedste for Stig og hans familie efter nattens ulykkelige omstændigheder
Man kan kun håbe det bedste for Stig og hans familie efter nattens ulykkelige omstændigheder
 Foto: All Over

Stig Tøftings landejendom uden for Århus var natten til søndag udsat for en voldsom brand.

Årsagen til branden kendes endnu ikke, men sikkert er det, at der omkring klokken 1 gik en alarm i den tidligere fodboldstjernes hjem. Da brandvæsenet nåede frem til stedet, havde ilden bredt sig, og en stor del af huset stod ikke til at redde.

Den tidligere fodboldstjerne er forståeligt nok dybt rystet over nattens begivenhed, men heldigvis var han i Hamborg med sin datter for at overvære et velgørenheds-stævne og er ikke selv kommet noget til.

Han er dog ikke i tvivl om, at branden var påsat.

- Jeg kan ikke forestille mig andet, end at branden er påsat. Elsystemet i huset er nyt, så det kan næsten ikke være sådan noget, der har gjort det, siger Stig Tøfting til B.T.

Læs også: Stig Tøfting har scoret

Sponsoreret indhold