Nyheder30. juli 2009

Stig Rossen: Tilbage til USA

Sangeren slutter ferien af med en tur på Langelandsfestival og et smut til Amerika
Stig Rossen havde sin meget smukke kone med på festival
Stig Rossen havde sin meget smukke kone med på festival
 Foto: Per Kuskner

Stig Rossen, konen Nina Nancke og deres lille søn Phillip gæster Langelandsfestivalen onsdag og torsdag, mens sangerens ferie stille og roligt rinder ud.

- Vi sover derhjemme. Vi bor på Fyn, så det er blevet en fast årlig tradition, fortalte sangeren, da han ankom til festivalen.

- Jeg har brugt ferien på et par projekter derhjemme og fået ryddet lidt op - og selvfølgelig nydt min søn, fortalte Stig Rossen, som har ferie fra Tivoli, hvor han for 4. gang skal i gang med at spille "Four Jacks" efter sommerferien.

Først skal han dog lige et smut forbi USA, som han gæstede i februar og marts, hvor han gav en masse koncerter.

- Det er en koncert, som skulle være spillet i januar, men som blev aflyst pga. fødslen i december, siger Stig Rossen, som allerede pakker kufferten og drager mod Pennsylvania i næste uge.

Sponsoreret indhold