Nyheder9. juni 2013

Stig Elling: Spring ud af skabet, chef

Rejsekongen vil have flere homoer i toppen af erhvervslivet
Ifølge rejsekongen Stig Elling mangler der bøsser og lesbiske rundt på chefkontorerne.
Ifølge rejsekongen Stig Elling mangler der bøsser og lesbiske rundt på chefkontorerne.
 Foto: All Over



Altid solbrune Stig Elling står gerne frem og fortæller om sin seksualitet, men han er en af de få blandt topcheferne i Danmark.

- Der er stadig meget få topledere, som står ved deres seksualitet, og det synes jeg er brandærgerligt. Der er også flere homoseksuelle, som springer ud - blandt andet TV-værter og skuespillere. Det er også blevet accepteret at være homoseksuel som politiker, siger Stig Elling i en ny bog.

- Men vi mangler stadig, at det sker i erhvervslivet - og for den sags skyld i sportens verden. Vi er kommet ind i en ond spiral, for når der ingen synlige homoseksuelle topchefer er i erhvervslivet, så tør andre heller ikke at stå frem, mener han.

Stig Elling: Sådan har du aldrig set ham før

Bogen "Det er kærligt ment" handler om lesbiske, bøsser, bi- og transseksuelle. Her bidrager rejsekongen i et afsnit om at være homoseksuel i erhvervslivet.

Stig Elling selv sprang ud af skabet i en ærlig artikel i SE og HØR, hvor han viste manden gennem 25 år frem. Men han har alligevel et bud på, hvorfor andre ikke tør gøre ham kunsten efter.

- De er bange for, at hvis det kommer frem, at de er homoseksuelle, så kan det ødelægge deres image og den tillid, de har bygget op. Men det passer ikke. Jeg er selv et godt eksempel på, at det som topleder sagtens kan lade sig gøre at være åben homoseksuel på ens arbejdsplads.

Prinsesse Marie: Læser homoblad

Sponsoreret indhold