Nyheder16. december 2009

Stig Elling: Spring ud

Der er masser af homoseksuelle topchefer, men de fleste gemmer sig i skabet. Det vil rejsekongen gerne lave om på
Af af
Lad være at lyve om jeres seksualitet, siger Stig Elling
Lad være at lyve om jeres seksualitet, siger Stig Elling
 Foto: Claus Poulsen

Ifølge statistikken er hver 10. dansker homoseksuel. Det afspejles nogenlunde inden for kunst- og modeverdenen blandt en række andre kreative fag og blandt politikere. Blandt topledere i erhvervslivet er der imidlertid langt imellem.

Ikke fordi de ikke findes, men fordi de lever med deres seksualitet i det skjulte.

Det vil Star Tour-direktøren Stig Elling gerne have lavet om på, fortæller han i et stort interview i Berlingske Tidende.

Styret af frygt

Det er omverdenens eventuelle fordømmelse og hensynet til firmaets renommé, som ifølge ham afholder mange fra at springe ud af skabet.

- Der er meget frygt i det. Frygt for ikke at blive accepteret, og at det går ud over ens firma, siger han.

Selv havde han levet i 25 år med partneren Steen Andersen, før han valgte at stå åbent frem i et interview sammen med selvsamme i SE og HØR.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/se-og-hoer/kendte-dk09/december/stig-elling-og-partner-teks-jpg.jpg



- Man skal ikke gemme den, man holder af. Det var synd for Steen, og derudover er det, som om man skammer sig over sin egen seksualitet, og man lyver jo faktisk over for personalet, siger han.

Han efterlyser flere erhvervsledere, der tør tage springet helt ud. Der mangler rollemodeller, så de unge homoseksuelle medarbejdere kan se, at man kan forene seksualitet og karriere uden at skjule førstnævnte.

- Det kan godt lade sig gøre at springe ud, uden at man bliver mindre velanset eller mister sit job, siger han.


Sponsoreret indhold