Nyheder7. maj 2008

STIG ELLING: RASER OVER KONGEHUSET

Rejsekongen er forarget over, at Prins Henrik lader sine hunde løbe uden snor. Dansk kennelklub fastslår, at det alene er hundeejernes ansvar at dyrene ikke skader andre
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/kendte-danmark/stig-elling-hund-stort-jpg.jpg

Stig Elling får det fysisk dårligt, når han læser om kongehusets dårlige tag om deres hunde. Han truer dronningen og prinsen med en stor demonstration.
- Hvis det sker igen, kan dronningen godt forvente, at jeg starter et stort optog med andre hundeelskere, der vil marchere ind på Amalienborg, siger en harmdirrende Stig Elling.

Han er selv ejer af sin syvende gravhund, som har navnet Lui Armstrong Elling.
Stig Elling mener desuden, at den kongelige gravhund bør undersøges nøjere af en hundepsykolog.
- Glade hunde bider ikke. Hvis de blev opdraget ordentligt og aktiveret, gør de ikke sådan noget. De burde får hjælp af en hundepsykolog.

Ejerne har ansvaret
Ifølge Dansk Kennel Klub hersker der ingen tvivl om, at det udelukkende er ejerne, der bærer ansvaret for en hunds opførsel.
»Når en hund bider, er det dens måde at sige fra på. Men der er forskel på, om hunden siger 'Gå væk!' eller om den regulært overfalder en modpart. Så man må vurdere den konkrete situation«, siger Vibeke Knudsen fra Dansk Kennel Klub til Politiken.
Hun mener desuden at hundeejerne bør være opmærksomme på, om deres hund udvikler sig i en uheldig retning.

Garderformand betænkelig
Formanden for gardernes fagforening (Hærens Konstabel og Korporalforening) Flemming Winther fortæller, at han også har følt sig betænkelig ved de kongelige gravhunde, da han selv gik vagt på Fredensborg Slot.

Han mener dog ikke, at hunden bør aflives, men tilføjer til Ritzau:
- Men det er da klart, at hvis det bliver et mere permanent problem, fordi man har indkøbt en ualmindelig aggressiv lille jordfræser, så må den jo indhegnes eller holdes i snor.

Ifølge Ritzau har Kongehuset ingen planer om at aflive den hidsige gravhund. Det oplyser kommunikationschef, Lene Balleby.

Sponsoreret indhold