Nyheder13. oktober 2009

Stephen Gately: Døde af væske i lungerne

Obduktionsrapporten afviser, at sprut eller efterfølgende bræk var årsag til det ulykkelige dødsfald
Boyzone boy wonder Stephen Gately blev kun 33 år
Boyzone boy wonder Stephen Gately blev kun 33 år
 Foto: All Over

Boyzone-stjernen Stephen Gately, 33, blev kvalt af væske i lungerne.

Det oplyste en talsmand for retten på Mallorca, efter at resultaterne af obduktionsrapporten blev kendt tidligere i dag, skriver Reuters.

Resten af informationerne er i første omgang givet videre til Stephens kæreste Andrew Cowles. De 2 var på ferie sammen på Andratx på Mallorca, da popstjernen blev fundet død i deres luksuslejlighed.

Det har tidligere været oplyst, at Gately og Cowles havde festet alvorligt igennem og indtaget seriøst meget alkohol aftenen før, og flere britiske medier har skrevet, at Gately blev kvalt i sit eget bræk.

Det afviser obduktionsrapporten nu. Og alkohol skulle ikke være årsagen heller.

En ven og talsmand for Gately har tidligere afvist både det og rygter om mord eller selvmord.


Sponsoreret indhold